Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 239—240. Tyngden er en almindelig Tiltrækning - 241—242. Tyngden forholder sig omvendt som Afstandens Qvadrat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Almindelig Bevcegelseslcere.
Tiltrekning vil altsaa give en Bevegelse efter det er hen
imod Kuglens Midftunkt.
241. Naar et Punkt udpver en Tiltrcekning paa et andet
Punkt, bliver denne natnrligviis svagere, jo storre Afstanden er
mellem Punkterne, og det iftlge den Lov, at Virkiung^riie i for
skjellige Afstandc forholde sig omvendt som Nfstandenes Qvadrater.
Denne Lov gjelder ikke alene for Tiltrekningen, men for enhver
Kraft, der virker ud fra et Punkt i alle Retninger. Tcenker man
sig nemlig det Pnnkt, hvorfra Kraften udgaaer, omgivet af con
centriske Kngleflader, vil den samme Kraft i de forskjellige Afstande
udbrede sig paa Overflader af forskjellig Stprrelse, og naturligviis
virke desto svagere paa hvert Punkt, jo flere Pnnkter der er, hvor
paa den maa udbrede sig. Men de forskjellige Kugleovcrflader for
holde sig som Qvadraterne af Nadierne, og Kraftens Svekkelse
sinder da Sted i samme Forhold. Den Kraft altsaa, som i en Af
stand 1 ndbreder sig paa en vis Overstade, vil ien Afstand
2 udbrcde sig paa en 4 Gange saa stor Flade, i en Afstand
3 paa en 9 Gange saa stor o. s. v., og fplgeligen vil den paa
ethvert Punkt i disse Flader virke 4, 9, 16 o. s. v. Gange saa svagt,
som i en Afstand Altsaa Virkningerne af en fra et
Puukt i alle Retninger ndstraalende Kraft ville i for
skjellige Afstande forholde sig omvendt som Afstan
denes Qvadrater.^s
242. Man vil iMved Anvendelse af den hpiere Mathematik
kunne bevise, at den Virkning, som et kugleformigt Legeme, hvis
Masse er ligeligt fordeelt omkring Midpunktet, ved sin Tiltrcekning
udpver paa et Pnnkt ndenfor samme, forholder sig ganske, som om
alle de tiltrekkende Dele befandt sig i Midpunktet. Deu samme
Lov kan man ligelcdes bevise at vcere tilnermelsesviis gjeldende
for et Legeme, der har samme Figur som Jordkloden (der er en
Ellipsoide), og man har altsaa, at den Tiltrekning, som Jorden
udpver paa et Legeme udenfor samme, forholder sig til Tiltrek
ningen ved Overfladen, som Qvadratet af lordradien til Qvadratet
af Legemets Afstand fra Midpunktct. Faldhastigheden i forskjellige
Holder paa Jordens Overstade skulde altsaa egentlig vere forskjellig ;
men da de Hpidcr, i hvilke man kan anstille Forssg derover, ere
saa übetydelige i Sammenligning med Jordens Radins, vil For
andringen i Faldhastigheden vere for Intet at regne. Tenker man
sig f. Ex., at man lader et Legeme falde fra en Holde af een Miil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
