Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 257—259. Ligevægt af omdreiende Legemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Alminbelig Bevegelseslære.
medcns den dreier sig om Linicu saa kan dcv midpunktflycnde
Kraft, som virker paa Cylindcrcns to Halvdele, hver paa sin Side
af Axcu, tccnkcs forenet i disses Tyngdcpnnkter o og e^, og man
seer, at I>A fyrst vil komme i Hvile med Hensyn til Axcn, naar
den har stillet sig lodrct imod den. Saalcenge Cylinderen dreiede
sig on: sin Axe, var den i ustadig Ligevccgt, men den er i stadig
Ligcvccgt, naar dens Az°c staaer lodret paa Omdrciuiugsa^eu. Er
Cyliudereus Hpide kun liden i Sammenligning med Tvcrmaalct,
vil det Modsatte finde Sted.
Man kan overbevise sig herom ved at ophceuge en langstrakt
Cylinder ved en Traad, som forneden er befcestet ved Endepunktet
af Az’cn, forovcn ved den nederste Ende af en Vxe, som kan dreies
meget hnrtigt rnndt. I Begyndelsen vil da Cylindcrcn hcrnge
lodrct og dreie sig om sin Axe; men efter nogen Tids Forlyb vil
den, med sit Tyngdepunkt bestandigt lodret under Traadens øverste
Endcftnnkt, stille sig mcer og meer paa skråa og endelig nccstcu
vandret. Ofthceugcr man paa lignende Maade en cirkelrund Skive
ved et Puukt i deus Omkreds, vil dcv i Bcgyudclseu dreie sig
om den lodrctte Tverlinie, men efterhaandcn lstfte sig, til den
nccstcu bliver vaudret. Det kan godtgjpres, at der igjcnnem Tyug
depnnktet af ethvert Legeme altid kan drages tre paa hinandcn
lodrette Axer, omkring hvilke Legemet stadigt kan dreies. Disse
kaldcs faste Omdrciuiugsaxer. Det beroer paa Legemets Figur, om
stadig Ligevcegt iudtrcedcr ved Omdreining om ecn eller flere af disse.
258. Det lader sig godtgjere, at Omdrciniiigsbevcrgelser knnne
sammcnscettes aldeles ligesom retliniede Bevegelser. Beviset er
simpelt nok, men vilde paa dette Sted vcere utilbprligt vidtlpftigt.
Her maae vi blot noget ncermere gaae iud ftaa de derved brnge
lige Betegnelser. Dcv Netuiug, hvori et Legeme dreier sig, an
give vi ved at drage Axcn fra Legemet nd til een Side, saalcdcs
at naar man tcrukte sig liggeude laugs A^cu, med Fpdderne veudte
imod det omdrcieude Legeme, dettes Dele vilde komme frem paa
den venstre Side og gaae tilbagc paa hstire. En Bcvcegelsc mcd
Solen" vil altsaa have en lodret opadgaaende Az-c, en Bcvcrgclse
mod Solen" en lodrct nedadgaaende, og Jordens Omdreiuiugs
rctning vilde angives ved en Axc fra Ceutrum igjeuncm Sydpolen.
Tcenker man sig nu, at et Legeme paa ceu Gaug skulde dreie
sig om to Axer, som begge gaae igjeuncm dets Tyngdepunkt, kan
fplgende Scctuiug bevises. Afscettcs laugs ad de to Axer Stykker,
som staae i Forhold til Omdreiniugerues Vinkelhastighed, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
