Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 260—261. Den almindelige Tiltrækning. Kepplers Love - 262. Ebbe og Flod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Almmdelig Bevegelseslære.
altsaa betragte disses Overensstemmelse med Erfaring som etße
viis for, at vor Nndersygelse intet Henhørende har overscct.
Astronomiens Historie viser, at alle Opdagelser i denne Vidcnstab
siden Newton ere nye Bekreftelser for den af ham fremsatte
Lere. Overeensstemmelsen gaacr indtil de fineste Enkeltheder;
saaledes veed man, at Verdcnskloder, der komme i hinandens Ner
hed, forandre gjensidigcn den ene den andens Banes Form og
Bevcegelses Hastighed; man seer Alt, hvad Beregningen herom
giver, bekreftet ved Planeter, Maaner, Kometer uden Undtagelse.
Man kan da med den fnldcste Overbeviisning antage, at den
Kraft, vi paa Jorden kalde Tyngde, er det alminde
lige Kraftbaand, hvormed det store Verdensalt sam
menholdes.
262. Den almindelige Tiltrekning viser sig ogsaa i en af de
store Naturbcgivenheder paa Jorden, nemlig den daglige afvexlende
Stigen og Falden af Havet, Flod og Ebbe, som man med en
forvexlet Orden kalder Ebbe og Flod. Man kan ogsaa med eet
Ord kalde denne Afvexling Tid ev an de. Ligesom Bolgcrne paa
Havet bestaae af Oplpftningcr og Senkninger, Vplgebjerge og
Bplgedale, saaledes kan en Flod og en Ebbe tilsammentagne
betragtes som en Tidevandsbplge, og Fremskridningen af Flod og
Ebbe fra et Sted til et andet betegnes som en Bølgegang. Vi be
nytte dog kun disse Ord her som korte Udtryk uden at forudsette
den pvrige Bplgetheorie, som fprst afhandles senere. Havets Tide
vande rette sig iser efter Maancns Gang, saaledes at Våndet to
Gange stiger og falder i den Tid, som forlyder imellcm to Cul
minationer af Maancn. Ved en nermere Sammenligning af
lagttagelserne sinder man, at Solen ogsaa har nogen Indflydelse
hcrpaa, stjpndt en meget ringere. De herved fremkomne Virknin
ger, som deels afvexle meget efter de to Himmellcgemcrs Stilling,
deels erholde mange nermere Bestemmelser ved Havets forskjellige
Dybder og Kysternes Former, ere i hpi Grad mangfoldige. Theo
rien deraf er ogsaa meget forvillet og endnu ikke fuldendt. Vi
maae derfor her nyies med en omtrentlig Fremstilling af Gruud
tanken deri. Vi forestille os da Jorden som en Kugle og tenke
os Maanen i et givet Tidspunkt, som staaende ligeover for et
Punkt af dens Overstade, men uden at tåge Hensyn til de
Fplger, som de to Klohers Bevegelser medfpre. Jordens Mid
punkt vere i Maanens iL, og man tenke sig for Simpelheds
Skyld Jorden overalt bedekket med et Hav, som overalt har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
