Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 263. Tyngdepunktets Uforanderlighed under Kredsbevægelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
—2-, eller med andre Ord de Hastighcdcr, hvormed Legemcrne
ncerme sig til hinanden, staae i omvendt Forhold til Legemernes
Masser. De to Kuglers fcelles Tyngdepunkt ligger i den Linie,,
som forbinder begges Midpnnkter og i Afstande fra disse, der
forholde sig omvendt som Masserne. Sammenholdes denne Be
stemmelse med den foregaacnde, vil man indsec, at det fcelles
Tyngdepunkt forblivcr paa sin Plads, naar Legemerne ingen qnden
Bevcegclse har end den, der skyldes den indbyrdes Tiltrcekning.
Den samme Lov lader sig udvide til et hvilketsomhelst Antal af
Legemer; Vcliggenhcden af deres fcelles Tyngdepunkt kan ikke
forandres ved deres indbyrdes Paavirkninger.
Af denne Betragtning fstlger igjen, at et Himmellegeme strengt
taget ikke kan dreie sig om et andet; thi Tiltrcekningen er jo
gjensidig; begge Himmellegemer maae udftre samtidige Krcdslpb
omkring deres fcelles Tyngdepunkt, da i saa Tilfcelde de mid
punktspgende og midpnnktflyende Krcefter ville holde hinanden i Lige-
vcegt. Tyngdepunktet ligger nemlig i Afstandcue —^—^7 og —^^
fra og 3; bliver den fcelleds Omtpbstid T’, findes de mid
,,,. . «> . 4/s-am^ , 4^-am
punttftgcnde Kofter «t °<°r° – °« / l^._^) -
som, henholdsviis multiplicerede med de bcvcegede Legemcrs Mas
ser m og m^, give det samme Nesnltat. Det er saaledes ikke
Maancn, der lpbcr rundt om Jorden, men begge lpbe de rundt
om det fcelles Tyngdepunkt, der dog ligger indenfor Jordens
Overstade, og det er egentlig dette, der i Lpbet af et Aar be
skriver en Ellipse omkring Solen. Ligeledcs udfpre Planeterne
tilligcmed Solen Omlstb omkring Solsystemets Tyngdepunkt.
Da de Hastighcder, hvormed Knglcrne og komme til at
bevcege sig imod hinanden, ere -^^ y^. — , ville de ncerme sig til
hinandcn med en Hastighed <^"^") Betragtcs altsaa Om
lpbet som ndftrt af det ene Legeme omkring det andet, vil den
midpunktftgende Kraft og derved Omlsbstidcu komme til at beroe
paa Summen af begge Masser. De forskjellige Planetcrs Fald
hastighcder imod Solen kunne derfor ikke vcere npiagtig ecns, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
