- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
201

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 287. Varmens Indflydelse paa Uhrenes Gang - 288. Luftens Indflydelse paa Pendulet - 289—293. Pendulet som Maal for Tyngden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pendulet. 201
som dreier sig om Axen o. De to Beiler, som bcere Masserne H/, Z/, be
staae af to forskjellige Metaller, f. Ex. Selv og Staal, som udvide sig ulige
meget, af hvilke Solvet, der udvider sig stcerkest, ligger paa den yderste
Side af Beilen. En Oftvarmnmg vil da bevirke, at begge Beilerne beie
sig indad, og at Masserne M derved noermes til Axen o, hvorved altsaa
Inertiemomentet formindskes paa samme Tid som Spiralfjederens Kraft,
og’ man tan da afpasse de to Masser saaledes, at Svingningstiden bliver
uforandret.
288. Da Pendulet bceres af Luften, taber det deri saameget
af sin Vcegt, som et lige Rnmfang af Luft veier, og vil derfor
gaae langsommere. Man har, indtil Vcssel bedre oplyste Sagen,
troet, at man blot belMede denne Størrelse for at beregne Pen
dulets Tab af Hastighed i Luften ; da Luftens Modstand, som for
lnindsker Pendulets Hastighed under dets faldende Bevcegelse, alt
saa forlcenger denne, derimod forkorter dets stigende Bevcegelse,
og forsaavidt ingen mcerkelig Forskjel skulde frembringe; men man
forspmte at tåge den Omstcendighed i Betragtning, at Luften selv
ved Pendnlets Bevcegelse lider Sammentrykninger og Udvidelser
og scettes i en Nledsvingning, som kun lader sig bringe under Be
regning i Forbindelse med Pendnlets Svingninger. Ved Forspg
og Beregninger fandtes det, at et Pendul, som efter den tidligere
Bercgningsmaade skulde have tabt lidt over 6 Semnder i Dpg
net, i dets Sted tabte omtrent 10 Secunder.
289. Af det i 282 fundne Udtryk for Pendulets Sving
ningstid findes F"^^, hvoraf man seer, at Tyngdekraften paa
forskjellige Steder af Jorden forholder sig som Lcengden af Pen
duler, der have samme Svingningstid, eller omvendt som Qva
dratcrne af Svingningstiderne , naar Pendullcengderne ere lige.
Den sidste Lov kan ogsaa udtrykkes saaledes, at Tyngdekraften for
holder sig som Qvadratet af det Antal Svingninger, et Pendul
med uforanderlig Lceugde udfsrer i en vis Tid. Herpaa beroer
Pendnlets Anvendelse til at bestemme Tyngdens Stprrelse, og det
kommer blot an ftaa at bestemme Svingningstiden og Pendullceng
den, for deraf at finde Faldhastigheden. .For at bestemme Sving
ningstiden hcenger man det Pendul, som skal bruges til Forspgene,
op foran et npiagtigt Pendnluhr, saaledes at det, naar begge Pen
duler ere i Hvile, tildeels kommer til at skjule Uhrpendulet. Scet
tes de nu samtidigt i Gang, og havde de npiagtigt samme Sving
ningstid, vilde de bestandigt folges ad; men er der blot en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free