Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 297. Menneskets Gang - 298—299. Stødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stsdet. 209
ningen af dette Fald ved den fremsatte Fod. Nnder Menneskets
Gangbevcegelse skyder det ene Been, som er sat i en stråa Stil
ling, ved sine Mnstlers Spcendkraft Kroppen fremad. Denne
nedenfra straat opadvirkende Kraft kan tcenkes oplpst i en lodret,
som bcerer Tyngdepunktet, og en vandret, som fprer Legemet
fremad. Ved Enden af denne Handling vilde Legemet dog falde,
dersom det ikke standsedes ved det Been, som, ester at have gjort
een Svingning eller mere, scettes mod Jorden, og ved at scettes
i en lodrct Stilling hcever det begyndte Fald, som stedse kun har
et ringe Spillerum, saa at Legemets Tyngdepunkt paa ganske lidet
ncer fyres i samme Hpide hen over en vandret Vei. Naar man
lpber, indblandes en springende Bevcegelse, saa at Legemet af
verlende har begge Benene ude af Berøring med Jorden.
»
Stodet.
298. Naar et bcvcegct Legeme ikke kan fortscette sin Bevcegelse
nden at drive et andet ud af sit Sted>^. siges det at styde det
andet. Vi betragte her knn to forndsatte Tilfcelde, hvorunder vi
kunne opstille meget simple Love, medens Virkeligheden frembyder
langt mere indviklcde Forhold. Vi betragte nemlig fprst Bevce
gelsens Meddelelse under den Forudscetning, at Legemerne vare
aldeles uspcendige, enten haarde eller blpde. Derncest
betragte vi den under den Forudscetning , at Legemcrne ved Stp
det lede en Sammentrykning, som pieblikkeligt og fnldstcendigt sva
rede til de virkende Krcefter, og i nceste Bieblik ligcsaa fnldkom
mcnt vendte tilbage til deres fyrste Tilstand. Et Legeme, som
ganske fyldestgjorde denne Forndscetning, vilde vcere fu ld kom
men t spcendigt (30). Nogle Legemer ncerme sig saameget
til den ene af disse to Tilstande, at de uden kjendelige Afvigelser
vise de Virkningslove, som ere beviste enten for de fnldkomment
uspcendige eller fnldkommcnt sftcendige Legemer. De fleste Lege
mer staae lcengere fra hver af disse Tilstande, men rette sig efter
hine Love, alt i Forhold, som de deeltage i den ene eller den an
den Klasses Egenfiaber.
299. Stpdet kaldcs cen tralt, naar den Retning, i hvilken
det stpdende Legemes Tyngdepunkt bevceger sig, gaacr igjennem det
stpdte Legcmes Tyngdepunkt; i modsat Fald kaldes det ercentrisk.
Vrstedo 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
