- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
213

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 301—303. Stød af fuldkomment spændige Legemer - 304—306. Skjæve og excentriske Stød

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stedet. 213
og meddele den til den tredie, som atter vil meddele den til den
fplgende, saaledes at tilsidst den Kugle, som er yderst ved den anden
Ende af Rcelken, maa springe bort med den samme Hastighed,
hvormed den ftrste Kngle stpdte an. Scettes to Kugler i Bcvce
vcrgelse ved den ene Ende, ville ogsaa to Kugler ved anden Ende
springe fra, o. s. v., fordi der steer ligesaamange enkelte Stod.
Lod man dcrimod cen Kngle, som var dobbelt saa stor som de
andre, stode imod den yderste i Ncekken, vilde de alle skilles ad.
Hvis Ncekken af de spcendige Kugler er saaledcs beskaffen, at
enhver af de fsilgende Kugler er halv saa stor som den foregaaende,
saa vil, naar den fprstes Hastighed betegnes ved F
, den andens
vcere (302), den tredies (^)-^, og saaledes den hundre
des -(^)^F
, det er: den hundrede Kugle vil erholde en Ha
stighed, der er meer en 2z Billion Gange stprre end den fpr
stes. Dette maa natnrligviis kun betragtcs som et Tankeerperi
ment, da den sidste Kugle i Ncekken vilde blive omtrent 634000
Qvadrillioner Gange mindre end den fyrste, og folgcligen vcere
aldeles umcerkelig, selv om den fyrste veiede Millioner Punix)
304. Naar et spcendigt Legeme steder an mod et andet spccn
digt, men übevcegeligt, springer det tilbage derfra, saaledes at den
Vinkel, hvorunder det springer tilbage, er ligesaa stor som den,
hvorunder det stpdte au; eller med andre Ord: Indfaldsvinklen
er lig Tilbagekastnings
vinklen. 6 vcere en lodret
staacnde spcendig Flade, der af
et sftcendigt Legeme modtager et
Stpd i Retningen <7D, saa kan
denne Bevcegelse tcenkes oplpst
i to andre og Kun
med kan det stpdende Legeme virke i /), og det stulde
fplgeligeu springe tilbage i Retningen DZ, dersom ikke Kraften
0, der endnu iugen Modstand har lidt, vedblev at virke paral
lel med saa at Legemet maa gjennemlobe Diagonalen Oi^ i
Parallclogrammet af Krccfterne o^3 og DS, Det er let at ind
see, at de retvinklcde Triangler 6^o og ere congruente,
og at altsaa Vinklen
305. Naar en Kugle faaer et Styd, som ikke gaaer igjen
nem dens Midpunkt, kan dette oplpses i to andre, det ene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free