Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 313—315. Bevægelse i Rør - 316—318. Vandstraalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flydeiide Legemers Bedcrgelse.
220
5
1/^2
<^e
Er Npret, hvorigjennem Vcedsten strømmer ud, et Haarror,
bliver Gnidningsmodstandens Indflydclse saa stor, at Lovene for
Bevegelsen aldeles forandres. Poiseuillc har ved meget noi
agtige Forspg herovcr fundet, at Hastigheden forholder sig ligefrem
som Trykheiden, ligefrem som Gjennemsnitsfladen og omvendt som
Lengden af Rpret. Varmegraden har her en kjendelig Indsiydelse
paa Udstrpmningen.
Disse Love komme ogsaa til Anvendelse, naar Våndet stal
strpmme igjennem porpse Legemer, f. Er. naar det stal filtreres.
315. Det Tryk, en Vedste udpver mod Siderne af sam
qvemhavende Rpr er omtalt i det Foregaacndc
(106), men naar denne Vcedste gjennemstrpm
mer Rpret, vil Trykket formindstes. Gjen
nemstrymmer Våndet et vandret Npr med den
fulde Hastighed, som fplger af den trykkende
Vandspiles Hpide, sinder intet Sidetryk Sted,
og en Aabning i RMet vil intet Vandsftring
give ; er Strpmmens Hastighed derimod mindre,
vil der finde et Sidetryk Sted, og en Vand
straale trcenge frem gjennem en paa Rpret an
bragt Aabning. Er endelig Strpmmens Ha
stighed stprre end den, der skulde fplge af den
trykkende Vandspiles Hpide, vil det Modsatte
af et Tryk, en Sugnmg, vise sig, og en Aab
ning paa Rpret vil indsuge Luft. Indretter
man et Kar med et lodret Ndlpbsror og
et snevert Siderpr t), hvis Munding staaer i
en Skaal med farvet Vand, vil man see dette
suges op, fordi Hastigheden af Våndet i
ster orre end den, som frembringes alene ved Trykket af den oven
over liaaende Vandspile.
liggende Vandssile
316. Den frie Vandstraale frembyder mcerkelige Phceno
mener, af hvilke det dog maa vcere nok her at fremheve det Vig
tigste. I en lodret faldende Straale maa Vanddelenes Hastighed
tiltage med Afstanden fra Udlpbsaabningen, og Straalen altsaa
blive tyndere nedad; men dette fortsettes kun til en vis Afstand,
hvor Straalen fplittes ad i enkelte Draaber. Efter Sav arts
omfattende Underspgelser over denne Gjenstand er den Hverste
Deel af Straalen aldeles glat og klar, men i nogen Afstand fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
