Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 351—359. Faste Legemers Spændighed og Styrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Epmidighod.
been o. a. fl., de snevrcste derimod de blpde 2)letaller, Bly, Tin,
reent Guld og Splv o. s. v. Man maa dog herved bemcerke, at
jo npiagtigere man udmaaler de med Legemerne foregaaede For
andringer, desto snevrere sinder man Grcendserne for den fuld
komne Svcendighed.
352. Naar en Kraft strceber at forpgc et Legcmes Lcengde
og ei overskrider Sftcendighedsgrcendsen, ville de freinbragte For
lcengelser forholde sig som de anvendte Krcefter. Underspges Stcen
ger as samme Bcskaffenhed , men forskjellig Lcengde og Tykkelse,
viser det sig, at den Forlengelse, en Kraft as en vis Stprrclse
frembringer, forholder sig ligefrem som Lcengden og omvendt som
Gjennemsnitsfladen. De mange Forspg herovcr ere som oftest
anstillede ved at tildanne de Legemer, man vil nnderspge, som
vrismatiske Stcenger, ophcenge dem lodret med den Pverste Ende
vel befcestet, og da ofthcenge Vcegte ved den nederste Ende. For
lcengelsen bestemmes ved at maale Afstanden imellem to Mcerkcr
paa Stangen, hvilket f. Er. kan skee med et Kathetometer.
For at sammenligne de ved forskjellige Legemer fundne Rc
sllltater har man regnet sig til, hvor stor den Vccgt maatte vcere,
som, nnder Forndscetning af at det samme Forhold imellem For
lcengelse og Kraft vedblev, kunde fordoble Lcengden af en Stang,
hvis Tversnit var en Overflade-Eenhed. Denne Vcegt har man kal
det Elasticitetscoefficienten. Det behpver neftfte at siges,
at Legemernes Spcendighcd aldrig gaaer saa vidt.
Ved de Forspg, Wertheim har anstillet over Sftcendigheden,
har det viist sig, at Elasticitetscoefficienten for et Metal forandres
tilligemed dets Vcegtfylde, den voxer og aftager tilligcmed denne.
En Forpgelse i Varmegraden medftrer i Regelen en Formind
skelse i Elasticitetscoefficientcn , dog gjpre Jern og Splv en Und
tagelse herfra, idet deres Elasticitetscoefficienter ere stprre ved
100" end baade ved hpiere og lavere Varmegrader. For Legerin
ger fandt Wertheim, at Elasticitetscoefficientcn omtrent var
Middeltallet af de enkelte Metallers. Fplgende Tabel angiver
Elasticitetscoefficientcn for nogle af disse ved forskjellige Varme
grader. Gjennemsnitsfladen antages at vcere et Qvadratmilli
meter; Vcegten er angiven i Kilogram. Metallerne vare efter
Tildannelsen igjen oftvarmede for at komme tilbage til den forrige
Blpdhcd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
