Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse - 361—366. Svingninger af en Streng - 367. Svingninger af spændige Stænger - 368—375. Svingninger af spændige Plader. Klangfigurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Staaende Svingninger. 253
ningcr, f. Ex. ved at stryge med en Violinbue, vil Strengen af sig
selv dele sig i svingende Dele, adskilte ved Delingspnnkterne , som
blive Svingningskmider. /Grunden hertil er, at Bpiningen af acl
frembringer afvexlende Sftcendinger paa Strengens to Sider, men
disse, der meddele sig over Undersetningen, ville paa det andet
Stykke af Strengen frembringe fremslridende Svingninger netop
i den Takt, som er npdvendig, for at knnne forvandles til staaende,
saaledes som det er viist i forrige Paragrafth. ) For at gjpre
Svingningsknnderne kjendelige, kan man langs ad Strengen hcenge
smaa Paftirstrimlcr, som alle ville kastes af undtagcn de, der be
finde sig paa Knudeftnnktcrne.
Fastgjpres en sftcendig prismatisk Stang ved den ene
Ende, bpies nd af sin Stilling og derpaa loslades, vil den ligc
som de i de foregaaende Paragraphcr omtalte Snore og Strenge
ndfpre en Ncekke af Svingninger, som, da den Kraft, hvormed
Stangen drives tilbage til Hvilestillingen, forholder sig som Fjer
ningen (356), blive ligetidige. Efterhaanden som Stangen forkor
tes, ville Svingningstiderne blive kortere, og man kan paa lig
nende Maade som i 362 godtgjprc, at disse forholde fig som
Qvadraterne af de svingende Lcengder.
En saadan Stang kan ligesom en Streng dele sig i flere
samtidigt svingende Dele, adskilte ved Svingningsknnder, men det
maa dog bemcerkcs, at der ved den frie Ende altid er et svin
gende Sted.^
En aldeles frit ophcengt spcendig Stang kan ligeledes scettes
i Svingninger, men maa altid have idetmindste to Svingnings
tnndcr.
368. Naar spcendige Plader af Mctal eller Glas scettes i
Svingninger, hvilket bedst steer ved at strygc dem med en Violin
bue, hvis Virkning i det Fplgende vil blive ncermere forklaret,
dele de fig i flere svingende Dele, som adskilles ved hvilende Ste
der, de saakaldte Knude,linier. Chladni viste, at man knnde
gjpre disse Knndelinicr synlige ved at bestrpe Pladen med Sand
og dcrvaa anstrygc den; Sandet vil da kastes fra de svingende
Steder hen til de hvilende og saaledcs angive Knudelinicrnes Be
liggcnhed. De af Sandet dannede Figurer kaldes Klangfigurcr.
Da de af Knndcliniernc begramdsedc Dele af Pladcn altid maae
have samme Svingningstid, maa Klangfignren dannes efter be
stemte Love og vise en rcgclmccssig Anordning; men for at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
