Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse - 377—378. Længdesvingninger - 379. Meddelelse af Svingninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Belgebevcvgelse.
Harpix. En ndspccndt Streng scettes i Lcrngdesvingninger ved at
gnides ftaalangs med en Violinbne.
Svingningsknndcrne knnne gjsrcs tjcndclige derved, at man
paa Stangen ophcenger tynde Papirsringe; disse ville nemlig styde
sig frem eller tilbage, indtil de komme til et Knndepnnkt, hvor de
blive i Hvile. Dreier man Stangen lidt, ville Ringene ikke lcen
gere forblive i Hvile, men spge hen til andre Punkter. Dreier
man lidt ester lidt Stangen rnndt og i hver Stilling med Blcrk
mcerker de Steder, hvor Ringene vare i Hvile, vil den Lime, som
drages igjennem alle disse Pnnkter, vcerc den ved Svingningernc
frembragte Klangfigur. Cr Stangen rund, vil man i Reglen
finde, at Klangfignrcn bestaaer i et Slags Skrnelinie, der i
uregelmcessige Vindinger lpber langs hen ad Stangen. Paa
de to Halvparter as Stangen ville Vindingerne gaae til modsattc
Sider.
Nnstilles Forspg med et Glasror, kan man paavise Tilstede
værelsen as en lignende Klangfigur inden i Rpret, naar man brin
ger noget Sand eller nogle smaa Korkkugler derind; men stjMdt
nn denne indre Klangfigur aldeles ligner den ydre, som man
kunde veute, indtrceffcr den forunderlige Omstcendighed, at den
indre Knudclinie altid ligger der, hvor Iderfladcns Svingninger
ere stcerkcst.
Bevcegelseu af de omtalte Ringe uden paa Nyret eller af
Sandet inden i Rprct, er ikke hoppende, saalcdes son: ved de tid
ligere omtalte Klangfigurer, men langt mere glidende. Tilligc
fortjener det at bemcerkes, at de smaa Sandbuuker inden i Rsret
meget ofte komme i en omdreiende Bcvcegelse, fordi de ligge imel
lem Dele, som svinge i modsatte Retninger.
379. Forbinder man to ligestore, parallele, cirkelrunde Ski
ver ved en Stang af Glas eller Metal, som staaer lodret paa
deres Midte, bcstrper dem begge med Sand og anstryger den ene
af dem med en Violinbne, vil den samme Klangfigur frembringes
paa dem begge, Grunden hertil er den, at den ene Plades Tver
svingninger frembringe Lcengdesvingninger i Forbindelsesstangen,
og disse atter Tversvingningcr i den anden Plade; da alle disse
Svingninger bruge samme Tid, maae de to Plader npdvcndigviis
dele sig paa samme Maade. S avart har anstillet mangfoldige
Forspg over den Maade, hvorpaa Sviuguiugsbevcegelsen meddeles
fra eet Legeme til andre, hvormed det staaer i Forbindelse, og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
