Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse - 379. Meddelelse af Svingninger - 380. Snoeningssvingninger - Bølgebevægelse i Vædsker - 381. Svingninger i forbundne Rør - 382—387. Fremskridende Bølger i Canaler. Vanddelenes Baner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EviiiHniiigenies Meddelelse. 261
kommen til det simple Resultat, at hvordan end Legemcrne ere
forbundne med hinaudcu, gaae Svinguiugernc altid parallelt med
Buestroget, uaar man uudtagcr to Tilfcelde. Det ene af disse
Tilfcelde er Svingningerne af en Klokke, hvis Rand anstryges;
det andet indtrccffer, naar to Plader ere forbundne lodret mod
hinanden i en Knndclinie.
380. Med Hensyn til Snocningssvingningcrne maa det vccre
nok her at bemccrke, at de, da Snoeningsmodstanden forholder sig
som Snoeningsvinklcn, blive ligctidige. De kunne vises ved en
Caoutschuksnor, hvorpaa man har anbragt tynde Tverpinde, f. Ef.
af Halmstråa. Dreier man Snoren ved ecn af de midterste Tvcr
pinde og slipper den lps, vil der fremkomme staaende Svingnin
ger; men, naar Snoren blot har tilstrekkelig Lcengdc, vil man,
ligesom ved Tver- og Lcengdesvingningerne, kunne danne fremstri
dcndc eller staacndc Svingninger, de sidste adskilte ved Sving
ningsknuder, imellem hvilke Suoreu vridcs til modsattc Sider.
Bolgebevcegelse i Vcedsker.
381. Naar Vand eller en anden Vcedske er i Ligevoegt i et
Rpr, som er bpiet i Form af et 17, og man da helder Rpret til
den ene Side og atter reiser det op, vil Vcedsten, som fprst har
forladt stu oprindclige Stilling, spge tilbage til den igjen, og der
ved komme til at udfprc cv Ncekke af Svingninger, der dog paa
Grnnd af Gnidningsmodstanden i Nyret snart ville ophpre. I
ethvert Vieblik af en saadan Svingning er den bevegende Kraft
lig Trykket af en Vcedskespile, hvis Hpide er den lodrette Afstand
iincllcm de to Ovcrfladcr, og denne Kraft vil, som man let seer,
staae i ligcfrcmt Forhold til Overfladernes Afstande fra Hvilestil
lingen. Da altsaa Kraften forholder sig som Fjerningen, blive
Svingningcrne ligetidige, og naar Rpret overalt er lige vidt,
lader det sig godtgjpre, at Vcedsken vil udfpre en Svingning i
samme Tid som et Pendul, hvis Lccngdc er det Halveaf Vcedskespilens.
382. Ved at forstyrre Ligevcegten i et saadant Npr blev
altsaa Vcedskcn sat i Svingninger, men disse vare staaende, da
alle Vccdskcdele i samme Kicblik begynde deres Svinguiugcr. Dette
er ingculunde det hyppigste Tilfcelde. Forstyrres nemlig Ligevceg
t.’u i en udstrakt Vandmassc f. Ex. derved, at man kaster en
Steen i Våndet, eller ved Vindens Virkning paa Overfladcn, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
