Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i Vædsker - 382—387. Fremskridende Bølger i Canaler. Vanddelenes Baner - 388. Bølgernes Hastighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Vcedsker. 267
udenfor Truget at opstille et Mikroskop med Traadkors, som var
rettet henimod en let kjendelig Grmnsdeel, og det viste sig, at
denne, saasnart den blev naaet af Bplgebevcegelsen , begyndte at
udfpre et elliptisk Kredslpb. Bevcegelsen begyndte med at gaae
nedad eller oftad, eftersom Bplgedal eller Bplgebjerg gik foran,
men Banen blev altid gjemmcmlgben i en saadan Retning, at
Grumsdelen i den nederste Deel af den ncermede sig til, i den
pverste fjernede sig fra den Ende af Truget, hvorfra Bplgen
udgik.
Det viste sig imidlertid, at Grumsdelenes Baner bestandigt
bleve mindre, hvilket let forklares af Gnidningsmodstanden og
navnligt derved, at Bevegelsen kun blev iagttagcn kort efter at
den var frembragt, fprend den altsaa havde havt Tid til at
komme i en Stadighedstilstand.
388. Airy har i sin mathematiste Bplgetheorie viist, at den
Hastighed, med hvilken Bplgerne stride frem, i Almindelighed vil
beroe deels paa Bplgens Brede, deels paa dens Hpide og deels
paa Bandets Dybde; men i to Tilfcelde blive Forholdene noget
simplere end scedvanligt, og for disse ville vi angive de fundne
Resultater.
Naar Bandets Dybde er mangfoldige Gange stprre end Bstl
gens Brede, hvilket f. Ex. sinder Sted ved de Bplger, Vinden
frembringer paa det dybe Hav, forholder Bplgens Hastighed sig
som Qvadratroden af dens Brede. I dette Tilfcelde komme alle
Vanddelene til at bevcege sig i Cirkler, hvis Radier danne en
fra Overfladen til Bunden aftagende geometrisk Rcekke. I en
Dybde lig Bplgebreden er Radien i Banen kun af hvad den
er ved Overfladen. Paa Bunden selv bliver Bevcegelsen aldeles
umcerkelig.
Er derimod Bplgens Brede mangfoldige Gange stprre end
Bandets Dybde, vil Bplgens Hastighed vcere lig den, et Legeme
vilde faae ved at falde igjennem den halve Dybde, og altsaa for
holde sig som Qvadratroden af denne. Dette indtrceder saa
ledes ved Tidevandsbplger, hvis Brede belpber sig til mange
Mile. I dette Tilfcelde blive Vanddelenes Baner meget flade
Ellipser, hvis vandrette Årer ere lige store i alle Dybder,
medens de lodrette Årer forholde sig som Afstanden fra Bunden.
Man seer, at dette stemmer overcens med de i 383 gjorte An
tagelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
