Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i Vædsker - 391—392. Bølger vaa en udstrakt Overflade - 393—394. Bølgernes Vexelindgreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Bslgebevwgelse
de inde ved Midpunktet blive lavere end noget ndenfor, Våndet i
Midten bliver stille og er nn omgivet af en Ring af siere hpie
Bplger. Denne Ring ndvider sig meget langsomt, medens enhver
Bplge deri fremkommer ved den indre Rand og da fjerner sig
fra Midpunttet med samme Hastighed som den fsrste. Man seer
her Bplgebevcegelsen i det Hele skride ganske langsomt frem, medens
enhver Bstlge for sig gaacr med den Hastighed, som tilkommer den
efter den foranderlige Brede. Vanddelenes Baner ville alle komme
til at ligge i lodrette Planer, som gaae igjennem Bplgernes Mid
punkt, saa at Bplgcbcvcegelsen forplantes fra Midpunktct nd i
alle Retninger. Nadierne til Bplgekredsene blive altsaa de Linier,
i hvilke Virksomheden meddeles.
Bplgens Udstrcekning langs dens Ryg kaldes dens Lcengde.
Forssg over saadanue Bplger kunne anstilles i et Trug, som er
bredere i den ene end i den anden Ende. Frembringes Bpl
gerne i den bredeste Ende af Truget, seer man, at de blive
hpiere og smallere, jo mere de ved at skride frem formindskes
i Lcengde.
392. Frembringes Bplgerne ved at scenke et fast Legeme ned
i Vcedsken, ville vel de ncermeste Bplger vcere parallele med Le
gemets Omrids, men efterhaanden som de rykke lcengere bort,
ncerme de sig mere og mere til Cirkelformen.
393. Naar to Rcekker af kredsformige Bplger mpde hinan
den, ville de ligesom modsatte Bolger i en Canal fortscette Bevce
gelsen, uden at den ene Rcekke forstyrrer den anden. Bplgebjerge
og Bplgedale ville overskjcere hinandu: vaa mangfoldige Steder;
hvor to Bplgebjerge trceffe sammen, fremkommer et hpiere Bplge
bjerg, hvor to Dale stpde sammen, en dybere Dal, men hvor
Bplgebjerg og Bplgedal mpdes, sinder en Udjevning Sted.
Denne gjensidige Indvirkning af to Bplgesystemer kaldes Bpl
gernes Interferens eller Vexelindgreb og kan let iagtta
ges, naar man i en viid Skaal med Qvcegftlv frembringer Bpl
ger paa to ’ Steder. Ogsaa i Vand kan denne Virkning gjpres
kjendelig, men falder mindre i Mnene ftaa Grnnd af Bandets
Gjenncmsigtighed.
394. Frembringer man flere Bplger ved Siden af hinanden,
vil der ved deres Interferens fremkomme en eneste. Figuren
forestiller et saadant Tilfcelde, hvor Midftunkterne for de forskjel
lige Bplger alle ligge i den rette Lime mn. Den største Bplge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
