Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i Vædsker - 404—407. Tidevandsbølger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Velgebevcegelse
lige Resultater af Bplgclceren lade sig derfor anvende paa Tide
vande, der maae betragtes som Bplger, hvis Brede er mange
Gange stprre end Bandets Dybde.
Vi have seet, at Vanddelenes vandrette Bevcegelse i de frem
stridende Bplger er stcerkest paa Bplgetoppen og i Bplgedalen;
men deraf fplger, at man paa det aabne Hav vil have stcerkest
Flodstrpm samtidigt med Hpivande, stcerkest Ebbestrpm samtidigt
med Lavvande, og at Strpmningerne hyre op, naar Våndet har
Middelhpiden. Hvor derimod Bplgen standses af en Modstand,
f. Ez:. inde i en Bugt, trceffe Strpmningernes Vendepunkter sam
men med Hpivande og Lavvande, og Strpmmen bliver stcerkest,
naar Våndet har Middelhpide. Imellem det frie Hav og en saa
dan Modstand trceffes alle de mellemliggende Tilstande.
405. Naar et Hav, hvori der er Tidevande, staaer i For
bindelse med en Canal eller Flod, ville Bplgerne trcenge ind i
denne, men efterhaanden som de rykke frem, ville de blive mere
og mere steile paa Forsiden, saa at Våndet bruger kortere Tid til
at stige end til at falde. Man seer heraf, at Hpivandet forplan
ter sig hurtigere end Lavvandet, og denne Forskjel bliver desto
stprre, jo lavere Våndet i Canalen er; har Våndet en udad
gaaende Bevcegelse, vil Forskjellen ogsaa derved forpges. Det
indtrceffer saaledes i Aaer, der lpbe ud i Havet, at Hpivandet kun
kommer faa Minuter senere i Aaen end i Havet, men Lavvandet
to til tre Timer senere. Paa nogle Steder har man iagttaget
dobbelt og tredobbelt Hpivande, som Fplge af saadanne Forhold.
Staaer en Canal ved begge Ender i Forbindelse med et
Hav, hvori der er Tidevande, ville Bplgerne gjennemlpbe den i
modsatte Retninger. I saadanne Tilfcelde kan der fremkomme
staaende Bplger, saa at man paa nogle Steder faaer af
vexlende Hpi- og Lavvande, paa andre frem- og tilbagegaaende
Strpmninger.
406. Da den Kraft, med hvilken Solen og Maanen forstyrre
Havets Ligevcegt, er periodisk, maae dettes Bevcegelser ndfpres i
en Periode af samme Varighed som Kraftens; men naar Ligevceg
ten var forstyrret, og Havet da blev overladt til sig selv, vilde
det komme i en ganske lignende periodisk Bevcegelse, hvis Varig
hed vcesentlig vilde rette sig efter Vandets Dybde. Var nu denne
saadan, at Perioden for Havets Bevcegelse havde samme Varig
hed, som den for Kraftens Forandringer, er det let at indsee, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
