Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 414. Tilbagekastning af Luftbølger - 415—416. Lyd - 417—418. Lydens Hastighed i Luften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Bslgebevccgelse.
indgreb viser sig tydeligt, da den indfaldende Bplge i sterre Af
stande fra den er langt stcerkere end den tilbagekastede.
Naar den tilbagekastende Modstand ikke er fuldkommen fast,
ville dens egne Dele selv scettes i Svingninger, og disse ville be
virke en Fortsettelse af den indfaldende Bplge tilligemed en For
rykning af de fpr omtalte staaende Bplger; desuden vil den til
bagekastede Bplge blive svagere, og det naturligviis desto mere,
jo lettere Vceggen scettes i Svingninger.
415. Svingninger, der med en vis ringe Svingningstid
forbinde en tilstrekkelig Stprrelse, frembringe, naar de komme til
at virke paa vore Hpreredskaber, en Fornemmelse, som vi kalde
Lyd, hvilket Navn vi ogsaa anvende paa det, som frembringer
denne Fornemmelse. De Svingninger, der opvcekke Lyden og
meddele den til os, kalde vi Lydsvingninger eller Lydbplger;
det Legeme, hvorfra de udgaae, en Lydgiver. Fra denne med
deles de til de dem omgivende spcendige Legemer, som spre dem til
Nret og siges at forplante dem.
416. Luften er det Legeme, igjennem hvilket Lyden som oftest
forplantes til vort Are. Ophenger man en Lydgiver i en Klokke,
hvoraf Luften kan udftompes, og setter den ved en passende Ind
retning i Svingninger, vil den frembragte Lyd svekkes, efterhaan
den som Luften i Klokken mere og mere fortyndes, og naar For
tyndingen er dreven saa vidt, som det kan skee med en almindelig
god Luftftompe, hpres Lyden aldeles ikke. Saasnart Luften igjen
indlades i Klokken, bliver Lyden atter hprlig. For at Forspget
kan lykkes, maa man dog enten ophenge Lydgiveren i Snore,
eller lade den hvile paa en blpd Pude, da ellers dens Svingnin
ger vilde forplantes igjennem Undersetningen til Luftpompcns
Tallerken og derfra gaae over til den omgivende Lnft, og man
Vilde i saa Tilfelde ikke faae nogen kjendelig Svekkelse af Lyden
under Ndpompningen. Erfaringen har ligeledes viist, at Lyden
er meget svag i store Hpider over Jordens Overstade, hvor Luf
tens Tethed er saa ringe, at dens Svingninger kun gjpre svagt
Indtryk paa Dret.,
417. At der til Lydbplgernes Forplantning igjennem alle
Legemer behpves nogen Tid, fslger af Sagens Natur, men godt
gjpres ogsaa ved mangfoldige Erfaringer. De fleste af disse ere
dog hentede fra Lydens Forplantelse igjennem Luften, og det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
