- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
288

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 417—418. Lydens Hastighed i Luften - 419. Lydens Hastighed i Vandet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288 Belgebevcegelse.
for hver Grad; kjendtc man nu Lydens Hastighed ved 0", maatte
man for at finde den ved t" multiplicere hiin med -I- 0,«W6671 ,
eller tilnermelsesviis med 1 -j- 0,u0i833t. Man feer da, hvorle
des man af en lagttagelse^ som er anstillet ved en hpiere Varme
grad, kan udlede Lydens Hastighed ved.^o". Af samtlige lagtta
gelser har man udledet, at)Lyden ved 6" gjennemlpber 1059/eller
npiagtigere 1058,8 )danste Fod i cct Secund. Vil man heraf
finde Hastigheden ved en hpiere Varmegrad, maa man/legge 1,94
Fod til for hver Grad; da imidlertid Luften til forskjellige Tider
indeholder Vanddampe i hpist ulige Mcengder, kan man for de
fleste Tilfcelde med tilstrekkelig Npiagtighed «legge 2 Fod til for
hver Grad. Ved 21", en Varmegrad der ofte indtrceder om
Sommeren, vil Lydens Hastighed da blive omtrent 1100 Fod i
Secundet,/og ved 16^" vil den bruge 22 Secunder for at gjcu
nemlpbe en Miil.)
(418.) New to n beregnede af Lydsvingningernes Natur Lydens
Hastighed i Luften, men fandt den meget mindre end Erfaringen
giver, nemlig 888,8 danske Fod eller 0,84 af det rigtige Resultat.
Senere Beregninger gave det samme Udfald, indtil Laplace
viste, at man ved disse burde have taget Hensyn til den Varme,
som fremkommer ved Luftens Sammentrykning. Denne bevirker
nemlig, at Luften i de fortcettede Dele af Bplgen faacr en noget
forhstiet, i de fortyndede en noget formindsket Varmegrad; men
derved foraarsages atter, at Forskjellen imellem Spcendkrafteu i
den fortcettede og fortyndede Bplge bliver stprre end den, den
mariottiske Lov vilde give, hvorved Bevcegelsen bliver hurtigere.
Ved at tåge dette Forhold med i Beregning sik Laftlace For
skjellen imellem Beregning og lagttagelse aldeles hcevet. Det for
staaes let, at Luftens Varmegrad i det Hele taget ikke forandres
ved Lydsvingningerne, da den bliver ligesaamegct formindstet i
Fortyndingen som forpget i Fortetningen.
419. I Vcedsker forplanter Lyden sig ligesaavel som i Luf
ten. Naar man slaaer to haarde Legemer sammen under Vand,
hpres Lyden deraf saavel over som under Våndet; ligeledes hpres
Aareslag under Våndet. Lydbølger, som opvcekkes i Luften, gaae
vel over i Våndet, men svekkes meget som enhver Bevegelse, der
.meddeles fra en tyndere til en tettere Materie. Lyden forplan
ter sig med langt stprre Hastighed igjenncm Våndet end igjennem
Luften; thi vel har Våndet en meget stirre Tethed end Luften,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free