Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 421—422. Lydens Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lydens Udbredelse. 291
denne Lov, uden forsaavidt Erfaringen viser, at Lyden bliver sva
gere i stprre Afstand.
Men foruden den Svcekkelse, Lyden saaledes lider ved Ad
sprcdelsen, er den endnu underkastet flere meget svcekkende Ind
virkninger. Til disse hyrer Sammenblandingen af mange for
skjellige Lydindtryk, hvoraf de allerflcstc ikke komme til vor Be
vidsthed, men svcekke det rene Indtryk af den Lyd, vi oftfatte.
Fremdeles kan en Lydbølge, som vilde frembringe ikknn eet Ind
tryk, af forskjellige Aarsager komme til at give svage Tillcegsind
tryk, der komme noget senere. . Naar saaledes forskjellige Gjcu
stande findes paa Lydbølgens Vei, vil Lyden ved enhver af disse
deels tilbagekastes, dcels give Anledning til nye Bplger, som for
plante sig i alle Retninger, saa at Aret, fornden den Lyd, det
modtager ad den lige Vei, kommer til at modtage tilbagekastede
og afbpiede Lydbølger, der i det Hele have gjennemlpbet en lcen
gere Vei og saaledes komme senere til Aret, hvoraf fplger, at
Lyden, medens den formindskes i Styrke, forpges i Varighed.
Naar nu flere hurtigt ftaa hverandre ftlgcnde Lyd, som af Tale
eller Mnsik, skulle, oftfattes, virke Tillcegsindtrykkcnc fra de fore
gaaende Lyd forstyrrende paa Opfattelsen af de følgende. Naar
Luften, igjenncm hvilken Lyden forplanter sig, har forskjellig Var
megrad paa forskjellige Steder, vil Lyden ogsaa derved ad forskjel
lige Veie naae til’ Aret og bliver endnu mere udtrukken; samme
Virkning har Vinden, der oftest kommer ststdviis i forskjellige
Retninger, men da den tillige frembringer mangfoldige Lyd, vir
ker den endnu mere svcekkende.
Af alt dette fplger, at Lyden forplantes mere usvcekket i stille
Veir eud i Blcest; at den kun svcekkes lidet ved at gaae hen over
en rolig Vand- eller lisflade; at man hprer Lyden langt renere
og derfor stcerkere om Natten end om Dagen.
Herved maa endnu bemcerkes, at Lydsviugningerne gjpre desto
stcerkere Indtryk paa Aret, jo tcettere Luften er, og at Lyden der
for er stccrkcre i kold Lnft end i varm, endskMdt den i denne
har ftsrst Hastighed. Dette bidrager til, at Lyden er stcerkere om
Natten end om Dagen, stcerkere i Frostveir end i varmt Veir.
Ved at bedpmme Exemplerne paa, at Lyden’ har forplantet sig
meget langt, maa man tåge i Overveielse, om ikke Våndet eller
Jordens faste Masse har medvirket. Kanonader har man uden
Tvivl hyrt i meget stprre Afstand ved Lydens Forplantning igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
