- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
297

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 432. Stemmegaflen - 433. Grændserne for Tonernes Høide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tonemaaling. 297
hinanden, og kommer saaledes i Lcengdesvingningcr, medens Gre
nene udfpre Tversvingningcr. Til at frembringe flere Toner maa
man have flere Stemmegafler; man kan dog indenfor visse Grcend
ser opnaae det Samme med een, naar man paa hver af Grenene
anbringer en Skydevcegt, som ved en Skrue kan klemmes fast paa
den. Disse Skydevcrgte ville da ved at skymes oft eller ned gjpre
samme Virkning, som oM Grenene blev’e forlcengede eller forkor
tede; stilles begge Skydevcegte paa Svingningsknnderne, giver
Gaslen samme Tone som naar de tages af.
Da Stemmegasien knn scetter en ringe Luftmasse i Beva
gelse, er dens Tone meget svag og kan knn hyres, naar man
holder den tcet ved Bret. Vil man gjyre Tonen stcerkere, kan
man blot stptte Skaftet mod en Bordftlade eller deslige’, idet
Skaftets Lcengdesvingninger da frembringe Tversvingningcr i Bord
pladen, og denne atter scetter en stprre Luftmasse i Bevcegelse.
433. Forskjellige Forspg med disse Nedskaber have viist, at
Luftsvingningernes Indtryk paa 3)ret ei samle sig til en Tone,
naar der udfpres mindre end omtrent 16^ hvert Secnnd. Sa
vart troede, at man endnn kunde frembringe langt dybere Toner,
naar blot de enkelte Svingninger vare meget stcerke; han lod der
for en fiirkantet Stang, som kunde dreies omkring en Axe igjen
nem dens Midte, under Omdreiningen bevcege sig igjennem et
Mcllcmrum imellcm to tykke Trcepladcr, hvor der netop var Plads
til at den kunde gaae frit igjennem. Hver Gang Stangen gik igjen
ncm, blev Luften imellcm Pladerne fordreven fra sin Plads for
atter at indtage den, naar Stangen var gaaet forbi. Dreiede
man den hurtigt rundt, var Luftens Tilstramning saa stcrrk, at
man hyrte et lille Knald for hver Gjennemgang. Tilveiebragtes
nu 7 til 8 Gjennemgange hvert Secund, hprte man foruden Knal
dene en overordentlig stcerk og dyb Tone, om hvilken Sav art
troede, at den frembragtes ved 7 til 8 Svingninger i Sccnndet.
Det har imidlertid senere viist sig, at denne Tone hidrprte fra
Trccpladerne, som af Luftbcvccgclsen bleve satte i Svingninger;
thi Tonen beholdt den samme Hpide, hvor hurtigt man end dreiede
Stangen.
De hsieste Toner, som anvendes i Musikcn, udfpre omtrent
9000 Svingninger i Secundet, hvilket dog ingenlunde er den
stprste Hpide, man kan frembringe. Med Sirenen kan man endnu
frembringe lMige Toner, som gjyre 18000, og med SavartsHjul

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free