Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 438—440. Svingning af Luftsøiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svingninger af Luftftiler. 301
ret, som jo er Bplgebrede langt, findes en Svingning fra Hoire
til Venstre. Havde de to Stemmegafier havt eens rettede Sving
ninger, vilde begge Bstlger i Rpret have ophcevet hinanden aldeles.
Paa lignende Maade kan Lnften i Rsret scettes i staaende Sving
ninger ved to modsat svingende Stemmegasier, naar Rprets Lcengde
’2, ?, .... Bplgebrede; men ved Stemmegasier med eens
rettede Svingninger, naar Rsrets Lcengde er b, 2, Z . . . . B^lge
breder, og i alle disse Tilfcelde er den ene Stemmegaffel oversio
dig, saa at et i begge Ender aabent Rpr vil forstcerke en ved dets
ene Ende klingende Tone, naar Rprets Lcengde er A, A . . . .
Bplgebreder.
Heraf indsces, at et aabent Rpr vil kunne forstcerke de To
ner, hvis Bplgebreder ere . . . . Gange Rorets Lcengde,
altsaa Toner, hvis Hpider forholde sig som Ledene i den natur
lige Talrcekke.
Virkningen af et aabent Rsr vises ved Sa vart s Apparat,
der bestaaer af en Klokke, i hvis Ncerhed der befinder sig et aabent
Pavrpr, som ved et Udtrcek kan gjsres lcengere eller kortere efter
Behag. Stryges nu Klokken, og man derftaa vender Rpret med
Aabningen hen imod den, hsres en betydelig Forstcerkning af To
nen, naar Rpret har den rette Lcengde, aldeles ingen, naar det
afviger kjendcligt derfra. Stryges Klokken, medens Npret vender
hen imod den, kan man frembringe overordentlig stcerke Toner,
iscer ved at give siere kraftige Strpg hurtigt efter hinanden.
440. Sammenligner man Virkningen af et i den ene Ende
lukket Npr med et i begge Ender aabent, der har samme Lcengde,
saa ville de Toner som forstcerkes af det lukkede, have Bolgebre
der, der ere A, . . de derimod, som forstcerkes af det
aabne Rpr, have Bplgebreder af f, . . . eller, hvad der
cr det Samme, A, A, . . saa at, medens Tonercekken for
det lukkede Npr angives ved Ncekken af de ulige Tal, vil Tone
rcekken for det aabue angives ved Rcetken af de lige. Fremdeles
vil den dybeste Tone, et aabent Rpr kan forstcerke, vcere dobbelt
saa hpi som den dybeste, et lukket Npr af samme Lcengde kan for
stcerke. Disse dybeste Toner kaldes Rprenes Grundtoner, og et
aabent Rpr maa altsaa vcere dobbelt saa langt som et lukket, naar
det stal have samme Grnndtone.
Da den dybeste Tone, man kan opfatte, har en B^lgebrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
