Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 463—476. Tonernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Toneforhold. 315
hvor dette synes saa, frembringes dog i samme Legeme ftaa een
Tid flere Toner, som i Forening have den übehagelige Virkning.
465. Naar man istcdetfor den ene Tone iet Toneforhold
scetter en anden med dobbelt saa mange eller dobbelt saa faa
Svingninger, erkjcndes Forholdet for at vcere vcesentligt det
samme. Alle nmlige vcesentligt forskjellige Toncforhold maae da
indcholdcs mellem tyende Toner, hvoraf den ene frembringes ved
dobbelt saa mange Svingninger som den anden. Ethvert Skridt
over eller under disse to yderste Toner giver blot en Art Gjen
tagelse, knn as en hpiere eller dybere Orden. En Rcekke af To
ner, hvis Svingningsforhold ndtrykkes ved Bryter, som falde
imellem 1 og 2, udgjpr den enkelte Tonestige. Betragte vi
Grnndtonen, den dybcste Tone i en Rcekke, som Eenhed, saa be
tegnes den, som ndforer 3 Svingninger for hver 2 af Grund
tonens, ved 4, den, som udforer 4 for hver 3 af Grundtonens,
ved o. f. v.
466. Den Tonestige, hvortil de brugeligste musikalske Bencev-
iscer knyttes, kaldcs den diatoniske. Fplgende ere de
deri indeholdte Toncforhold. Nnder Tallene er sat de Vogstaver,
med hvilke man betegner dem.
1 5 4 3 5, I^s 5»
OD6/?6^F c
De forstjellige Toneforhold i denne Rcekke ere 8, der ogsaa be
ncevnes ester deres Orden i Ncekken Primen, Secunden, Tertsen,
Qvartcn, Qvinten, Sekten, Septimen og Octaven, som da er den
fprste Tone i den nceste Afdeling. I Vlnsiken bruges 9 saadanne
Afdelinger, hvis Grundtoner ere fplgende, hvor Svingningstallene
ere angivne
t? <? l? o o o c <? c o
loz 33 W 132 264 528 1056 2112 4224 8448
Den fprste Tone kaldes det dobbelt understrygne t) eller 32 Fods
t7, fordi det frembringes af en aaben Orgelpibe ftaa 32 Fods
Lcengde, den nceste er Contra 6", det dybeste 5 paa Claveret, der
efter fplge store l?, lille c, eenstrpget, tostryget c o. s. v. De
mellemliggcnde Toner betegnes og bencevncs paa lignende Maade,
saa at Tonen ’«, som angivcs af de almindelige Stemmegafler,
er Sexten til o’ eller udfprer K. 264^^440 Svingninger i Se
cuudet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
