Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 463—476. Tonernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akkord. 317
udtrykke ved meget smaa Tal; men ligesom samtlige 3 Tal ikke
ere saa let overskuelige, som de der fandtes i Durtreklangen, saa
ledes er det Indtryk, som Moltreklangen frembringer, ikke saa
klart og livfuldt, som det af den fprste Treklang.
Dissonerende Toncforhold kunne ved Forbindelse med visse
andre oftvcekke Behag. Naar dette steer, siger man, at Dis
sonansen ovlpses. Det synes da, at de dissonerende Forhold maae
betragtes som Dele af et styrre Hele, og knn som saadanne ere
forstaaeligc. Maaskee knnde man ligne en Tonesammcnscetning,
hvori Dissonanserne ere ovlpste, med en heel Klangfigur, der i
sin Heelhed er regelret, endskj^ndt et derfra afrevet Stykke ikke
er det.
469. Maaden, hvorvaa flere Toner eller Akkorder folge ester
hinanden, udgjpr et Tonestykkes Me lo die. Flere Melodiers
samtidige vellhdende Forening danner en H arm on ie.
470. Da en Streng, medens den i sin Heelhed gjyr Sving
ninger, tillige deler sig i ligestore Dele, som svinge med de deres
Lcengde tilkommende Hastigheder, frembringer en tonende Streng
ikke blot sin Grundtone, men tillige hoiere consoncrende Toner,
som dog ere svage mod Grundtonen, men knnne gjpres hprlige,
naar man let bersrer en til en saadan medklingende Tone horende
Svingningsknude, f. E^. en af de to Svingningsknuder, hvorved
Strengen deles i 3 Dele, dersom Overqvinten skal gjsres hprlig;
herved hindres disse fra at deeltage i de andre Svingninger, saa
at knn den ene Svingningsart bliver tilbage. Saaledes frembrin
ges Flageolettoner vaa Violinen. Det er dog ikke i alle Legemer,
at de medklingende hpiere Toner danne Consonanser. Naar Sving
ningerne frembringes i Stcenger, Plader, Klokker o. dsl., hvor
Svingningstiderne ikke staae i et saa. enkelt Forhold, men tildeels
i qvadratiske Forhold til Ndstrcekningen af de svingende Dele,
kunne naturligviis de medklingende Toner ikke vcere consonerende.
471. Den Sammentrceffen af visse Svingninger, som sinder
Sted ved Stpdene i samtidige Toner (448), giver, naar disse
Stpd skee meget hypftigt, en Tonefornemmelse; hyrer der f.Ex. til
den ene Tone 300 Svingninger i Secundet, til den anden 200,
saa er Antallet af Sammenstpdene 100, og Mgeligen vil Under
octaven til den dybere af de to Toner hpres, hvilken tillige er
Underqvinten til den hpiere.
472. I en Rcekke af paa hinanden fplgende Lyd kan man uaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
