Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 463—476. Tonernes Virkning - 477—488. Det Skjønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Takt 319
Lydbevcegelsen ; dog bruge Mange ogsaa Ordene Rhytmus og
Takt som ligebetydende.
475. Uagtet man i de nyere Sprog ikke kan tillcegge Sta
velserne en bestemt Lcengde, dannes dog ogsaa Versene deri ester
Rhytmikens Love, idet Fslgen og Fordelingen af stcerkere og
svagere betonede Stavelser udgjyre Versemaalet.
476. Allerede ved den blotte Nhytmus uden Toneforskjellig
heder kan en Art af Mnsik dannes, hvilket vi sce ved Brugen
af Trommen, paa hvis sftcendte Hnd alle Slag frembringe samme
Tone, forsaavidt Sftcendingen ikke forandres.
I Choralmnsiken have vi derimod et Excmpel ftaa en
Musik, som ikke gjpr Brug af Taktafve^lingcr, men hvis hele
Vaesen grunder sig ftaa Toncrnes Fplge. Den meste Musik for
ener Taktafverlingerne med Tonefølgen og erholder derved en stor
Mangfoldighed.
477. Den Fornpielse, Tonerne frembringe hos os, erkjendes
af Alle for at henhpre til det SkjMne. Saa forskjellige de Ind
tryk, som modtagcs gjennem Yret, end ere fra dem, som modta
ges gjennem Viet, saa have de dog noget Vcesentligt fcellcs; ja
der lader sig endog vise, at alt det vi kalde skjpnt, selv i det,
som vi ikke oftfattc gjennem de ndvortes Sandser, har et fcelles
Grnndvcesen. Man vil her ikkun vcere istand til at meddele no gle
Brudstykker af det Skjpnnes Naturlcere, en Gjenstand som hid
iudtil ikkun har vceret meget lidet bearbeidet.
478. At de Linier og Fignrer, som udtrykke Tanker: den
rette Lime, Cirkelen, de af ligestore rette Linier dannede Figurer,
have nogct Tilfredsstillende, maa Enhver fple; men sikkrest og skar
ftcst soles det, naar man sammenligner dem med tankelpst henkrids
lede Streger. Denne Tilfredsstillelse frembringes dog ikke ved
Tceukningcn, men er forbunden med den umiddelbare Oftfatning.
Den er en indvortcs Sandsning, en aandelig Ansknelse. Det kan
ikke nndre os at finde denne Overeensstemmelse mellem Fornuft
og Sands, da begge have det samme hpiere Udsftring. De her
foreliggende Grcendscr tilstede ikke nogen udftrlig Afhandling af
denne Sag; vi maac indskrcenke os til at fremhceve nogle her for
nemmcligt vigtige Hovedpunkter, tildeels i Exemplcr.
479. Geometrien viser som bekjendt, at de forskjellige Egen
skaber, man tillceggcr Cirkelen, ikke ere tilfceldigt samlede deri,
men fplge med Npdvendighed af den Grundbestemmelse, at alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
