Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1587 cgtede en norsk Kvinde af Ætten Falch; hans Fader, Peter Don Dass
eller Dundas, var en Skotte, der omtrent 1630 forlod sit Fædreland, det
antages af religiøse Grunde. Han bosatte sig forst i Bergen, men da han var
bleven gift med Maren Falch, hvis Fader var Foged paa Helgeland og levede
paa Gaarden Nord-Herø i Alstahaug, blev han boende deroppe. Han dode
seks—syv Aar senere.
Har Petter Dass saaledes baade paa mødrene og fædrene Side
fremmed Blod i sine Aarer, saa er han fra Barnsben af kommen i et
inderligt Forhold til den Natur, han skulde skildre, og det Folk, han skulde
skrive for; han har i en lang Aarrække folt Armodens Tryk uden at bukke
under for det, og hans Ungdom var i det Hele vel skikket til at opdrage
ham til Sanger for en Almue, hvis Liv er en uafladelig Kamp for
Tilværelsen. Syv Aar gammel — han er fodt 1647 paa Nord-Herø — sendes den
faderlose Gut hjemmefra og kommer til sin Moster, Anna Falch i Namdalen,
hvis Mand var Prest til Nærø. Baade Mosterens Opdragelse og den Natur,
han levede i, var strenge. Det sørgelige Klagedigt. som den forrige Prest
havde forfattet om den store Havsnød og Soskadc , da Hundreder af
fattige Fiskere i 1625 omkom i Namdalen, har vel hort til Guttens forste
Læsning. Fra Nærø synes han at være bleven »forflyttet til en anden Moster
— paa Helgeland — og kom saa endelig 1660 i Bergens Skole. I 1665
blev han Student, og efterat han havde »holdt ud to Aar ved Universitetet
maatte han vende hjem for at blive Huslærer hos Presten Jakob Wirthmand
i Vefsen, hvis Steddatter, Margreta Andersdatter. senere blev hans Hustru.
Han steg fra Huslærer til personel Kapellan hos Presten i Nesne, Henrik
Dinclow, og naar man horer, at de personelle Kapellaner i Regelen maatte
nøies med Bolig og Kost samt en Gage af 12 Rigsdaler og en Støvlehud,
saa har Dass visselig havt god Grund til at kalde dette Levebrød et Brød
uden Smør . Efterat han i en Aarrække havde fristet denne kummerlige
Tilværelse, blev han i 16S1 ved Dinclows Dod residerende Kapellan i Nesne
og Ranen og i 16S9 Sogneprest i Alstahaug, det rigeste og formuendste
Kald ikke alene i Nordlandene, men i al Trondhjems Stift.«
Hans økonomiske Sorger er nu forbi, men hans Kaar vedbliver
dog — aandelig talt — at være saa strenge, at kun en rig poetisk
Natur, en energisk Vilje og et i høi Grad elastisk Sind kunde byde dem
Trods og sende Literaturen et saa vægtigt Bidrag fra et Land, hvor ei
findes Skrift eller Boger«. Hans høieste aandelige Vederkvægelse var den
bergenske Digterinde, Dorothea Engebretsdatter, hvem han besoger i Bergen,
og til hvem han sender Rimbreve. I et af disse, der er > en Begjæring til
Macl. Dorothea Engebretsdatter om hendes Bog- og som er skrevet under
et Ophold i Bergen, heder det vistnok:
Matrone dydefuld!
0 Kvinde, høi af Gaver!
Ter Bog, saa dyr som Guld,
1 Dag jeg fundet haver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
