Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med gribende Simpelhed skildrer han den Elendighed, som opstaar,
naar Havet ncgter sin Rigdom«.
Her intet har vanket et Aar eller ti,
Stor Armod er Landet geraaden udi
Formedelst mislingende Føde;
All’ Hytter’) er raadnet, all’ Hjelder nedkast,
Man ser der ei Jægter, ei Seile, ei Mast,
Ret ligesom Landet var øde:
Thi naar det mislinger med Angler og Snor,
Da maa den Indbygger, der vesterlig bor,
I Iri Badstue sig bade2);
Det har sig med dem som med Fugler i Flugt,
De plante ei, pløie ei, høste ei Frugt
Og sanke ei Sæden i Lade;
En udsleden Færing, en Dybs-Agn, en Krog,
En Skind-Stak, en Kofte med lappede Brog
Er al deres Rigdom og Eie;
Med det skal han sørge for Tjuend’ og Viv,
Med det skal han selver opholde sit Liv
Og bringe sin’ Skatter tilveie:
Hans Plov og hans Ager, hans Avel og Aag,
Det hænger altsammen paa eneste Krog,
Naar Fiskene lyste at bide;
Hvis ikke, da stiger han sulten i Seng,
Gaar sulten fra Bordet med Tøs og med Dreng
Og jammerligt Levnet maa slide.
Et Øieblik efter er han inde i en udførlig Undersøgelse om
Moske-Strømmen.
Stemningen i den mægtige nordlandske Natur er ved en nulevende
Digters ypperlige Skildringer rykket os nær, og i det Hele taget knytter der
sig for Tanken Vidundere af Skjønhed til Midnatsolens Land. Disse
Vidundere maa vi ikke vente at møde i Nordlands Trompet«, og den griber
os selvfølgelig ikke paa den Maade, som naar en moderne Forfatter giver
en Naturstemning. Men idet Menneskenes daglige Bedrift paa den jevneste
og realeste Maade føres frem for os, skimtes altid som en Baggrund den
vældige Natur; bag den simple Beretning om Skibbruddene, for hvilken man
føler, at en Uendelighed af Kjendsgjerninger ligger tilgrund, bruser det
forfærdelige I lav. Fordi Digteren i saa hoi Grad staar personlig inde for sine
Ord, kan det lykkes ham med nogle faa, aldeles fordringsløse Linjer at give
et Livsbillede.
Det opveier mangen en gribende Skildring af Havsnød, naar han,
Nordlandspresten, hvis Kald var saa rigt paa Farer, og som »neppe forsømte
nogen Gudstjeneste i al den Tid, han var Prest«, — naar han tormer denne
bestandige, dagligdagse Kamp med Døden i følgende uendelig simple Ord :
Fiskernes Hytter, medens Fisket staar paa.
2) Irus var en Tigger paa Ithaka (Hom. Odyss. 18, 239).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
