Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De fylde sin’ Baader fra Skotten’) til
Stavn,
Sig selver til ypperlig Nytte.
Brylluppet hos Kolbjoin paa Kratt.
(Fragment af Afsnittet „Om Laml og Lauds BnigV
Omsider vi landed hos Kolbjøin paa
Kratt;
Der holdtes et Bryllup, at Ørnen ble/ sat
Med Glædskab paa høiene Halle2).
Vi hilsed i Huset og bød en god Dag,
Men Gjesterne bad os velkommen i Lag,
Der skjænktes i store Træ-Boller.
Den evig’ Guds Skaale de tinge paa Gang
Og ærede hannem med frydefuld Sang,
Som Landsens Sedvane det holder3).
Derefter begyndte man Konningens Skaal
Samt Dronningens, Prindsens med
frydefuld Skraal,
Saa Bispens og Amtmandens Minde;
Man fandt ingen Pæler4) i Bollen at staa,
Hver slugte det meste han kunde formaa,
De lod sig godvillig befinde.
Omsider blev Gjesterne talendes vel,
Dog al Disputats var en Ort med en L,
Det er deres gangbare Vare.
Latinen og hængte paa Tungen bered,
Slig Gloser, som gjør Ciceroni Fortræd,
Og hvortil ei Varro vil svare.
Det lakked ad Tiden, man skulde den
Brud
Geleide til Sengen med Spil og med Ljud
Og sætte paa hende en Hue.
Saa dandsed man hende af Gjenternes
Lav,
Og Bruden sig dertil godvilligen gav,
Sprang efter af ganske Formue.
I Koven var Sengen til Bruden bered,
’) Skot el. Skut, Enden af en Baad
eller Fartøi, især om Agterenden.
’) Denne Talemaade betyder intet andet,
end at Glæden og Fornoielsen var paa hoieste
Spidse. (A. D.l
3) Hermed kan sammenlignes Fortællingen
om, hvorledes Kristian den fjerde paa sin
norske Reise 1599 drak med Bønderne i deres
Gilder forst Treenighedens og St. Olavs Skaal, |
derpaa Kongens.
4) Pæl, Pægel betegner egentlig
frem-staaende Merker i Drikkekarret, hvilke afdelte
det i bestemte Maal; sammenlign Udtrykket
»drikke til Pæls«.
I Brudgommen med hende de fulde’)
derned,
Man saa dem stiltiendes bede;
Brudgommen tog Huven, sat Bruden den
paa,
Forældrene, som og derhos monne staa,
Ve-modelig tog til at græde,
Udvisende dermed, at saadan en Stand
Medfører ei andet end taare-fuld Vand"),
Besværing med Kummer og Møie:
Begyndelsen sig vel med Glæde beter.
Men Enden dog vist med Bedrøvelse sker,
Naar Døden tillukker vort Øie.
Om Morgenen tilig, der Dagen frembrød,
Fremkom den Kjøg-Mester og Gjesterne
bød
Hin klinede Lefser og Gomme,
Kam-Kager3) og allehaand’ krusede Brød
Og store Træ-Skaaler med Hamborger-
Mjød^
Vor Kvinder de gjorde dem tomme;
Thi Guru hun svarede Halvor en Pæl;
Tak have den Dan-Kvind, som gjorde
saa vel
Og ikke godt Tilbud forsmaaede!
Ei heller var Anfri og Malfri saa svag,
De begge med Flasken jo droges et Drag,
Saa meget de Stakler formaaede;
Det er ikke heller at undres saa stort,
De gjorde, som Moder for dennem har
gjort,
Thi Børen Forældre paaslegter.
Men efter at Folket var skikket til Bord,
Opstiger Brudgommen og taler sin’ Ord,
Alt som hans Fornuftighed mægter.
Han drikker sin Fader fornemmelig til
Og siger: Min Fader, jeg eder nu vil
Min Dannemands Skaale tilbyde,
Jeg ønsker, at Herren i denne min Stand
Mig Skjæbnen og Lykken vil føie til
Hand,
Hans rige Velsignels’ at nyde!
At jeg i Fremtiden min’ Venner til Gavn
Kund’ bære med Ære et Dannemands
Navn
Og grande-hæv4) blive blandt alle.
!) D. e. fulgte.
2) Vistnok: Vanskelighed (oldn. vandi).
3) Kam-Kager er lynd-baged Brød, kruset
oven paa; de kaldes saaledes af det
Instrument, som de kruses med, hvilket heder Kam.
(A. D.)
4) Skikkelig og upaaklagelig som Nabo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>