Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O du, min Gud og Glæde!
Er her dit Riges Sæde,
Forbliv da her hos os,
Vor’ Fiender ti! Trods!
Er vi dit Riges Knegte,
Da bør du med os slaa;
Hvad hjælper det, vi fegte,
Naar Gud vil fra os gaar
r5-
Giv dine Folk paa Jorden
Sin Kirke-Skik og Orden
At nyde frels og fri
Foruden Kjætteri!
Lad Kongen af Afgrunden
Ei mørke Christi Sol!
Stop selv paa dennem Munden,
Som træder Spotters Stol!
16.
Lad dine Faar sig glæde!
Din’ Prester du beklæde
Med Arons Hellighed!
Forfrem dit Ordes Sæd,
At det til Verdens Ende
Maa Vext og Fremgang faa,
Og hver sin Gud at kjende,
De store med de smaa!
i7-
Giv, at enhver undfanger
Fortrydelse og Anger
For hvis som er begaad
Mod Gud med Ord og Daad!
Og lad dit Folk tilsige
Pardon i Jesu Navn, —
Saa bygges Jesu Rige,
Saa fordres Herrens Gavn.
18.
Lad Pavens Skam opdages!
Lad Tyrkens Magt nedslages!
Og lad hans Morder-Sverd
Ham gjøre selv forfærd!
Lad Satans Regimente
I Grunden brydes ned!
Og da maa vi forvente
Vor Herres Jesu Fred.
19.
Men saasom du bevared
Og til din’ Gjester spared
Den bedste Vin tilsidst,
O søde Jesu Christ!
Saa tror vi og, du flytter
Os engang ind til dig,
Hvor vi for Jordens Hytter
Faar Ærens Himmerig.
Herr Petter Dass’s Levnets-Løb,
forfattet udi en Sang, tilskrevet hans Tilhørere.
Sjunges soin:
Guds Son sig engang agter
Hen til Jerusalem.
1.
Min’ elskelig’ Tilhører’,
Min’ smukke Kirke-Faar!
I mig den Ære gjører
Og ei. min Sang forsmaar!
Jeg beder broderlig,
I ville det annamme
Til Troskabs Pant af mig.
2.
Jeg er en Mand af Alder
Og ved ei, hvilken Tid
Naar mig min Gud henkalder
Og vil mig føre did,
Der som min Formand er;
Maaske Gud ei behøver
Min Tjenest’ længer her.
3-
Maaske Gud vil saa have,
At jeg skal føres af
Den Kjortel og den Krave,
Min Gud mig fordum gav,
Den jeg iføret stod,
Og Menighedens Engel
Mig preste-vie lod.
4-
Det er en lang Stund, siden
Jeg fik min Kjortel paa,
Den slides nu med Tiden,
Mit Legem ligesaa.
Mit Kar er gjort af Ler;
Gud ved, hvor snart det brækker,
Og en Forandring sker.
5-
Jeg ved vel, at den Sommer
Ei vare kan altid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
