Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dorothea Engebretsdatter.
i-^cr er i den religiøse Digtning altid Fare for, at Stoffet Skal
overvælde. For Digteren selv er det, han besynger, ikke saameget et
kunstnerisk Emne som en Gjenstand for Andagt, og han ved, at den Menighed,
som skal gribe hans Digt, elsker Stoffet og spørger mindre om dets
kunstneriske Behandling; saa hænder det da, at han dvæler alt for længe ved
dette Stof, at han fortynder og forflygtiger, hvad der i Skriften er
sammentrængt og storslagent i sin Enfold.
Faren her er naturligvis størst, hvor Begavelsen kun er ringe i
Forhold til den religiøse Grebethed, og der kan da fremstaa Arbeider, hvor
man istedenfor den Inspirationens Glød, som Salmedigtningen mere end
nogen anden Digtning skulde gjennemtrænges at, møder et buldrende Rimeri,
der irriteter istedenfor at begeistre.
Saadanne Arbeider er i det Store taget Dorothea Engebretsdatters
»Sangoffer og Taareoffer«. Men den nævnte Forfatterinde var saa liøit
an-seet i sin Samtid, og de talrige Udgaver af hendes Skrifter viser en saa stor
Læsekreds, at hun ikke helt kan forbigaaes. Hun har havt Øieblikke, hvor
den poetiske Enfold, »som er af det Gode«, var fremherskende hos hende,
og paa den anden Side er hendes Skrøbeligheder ret karakteristiske for den
poesifattige Tid, hvori hun levede.
Dorothea Engebretsdatter er født i Bergen 1635. Hendes Fader,
Mag. Engebret Jørgensøn, var først Rektor og senere Prest ved Domkirken
i denne By. Hun giftede sig 1652 med Mag. Ambrosius Hardenbech, der
senere blev hendes Faders Eftermand i Embedet, I 167S udgav hun Sjælens
Sangoffer«; da hendes Mand var død, (16831 skrev hun sit Taareoffer for
bodfærdige Syndere«, og naar vi hertil føier : et christeligt Yalet fra Verden og
Længsel efter Himmelen« og en Ligsang, der »maa som et Amindelsestegn sjunges
sidst over Graven, Vingaardsherrens Tjenestekvinde. Den Ensom Daglønnerindc,
Saligheden Af Hannem Begjærte, hviler Legemet i«, saa har vi nævnt Titlerne
paa Dorothea Engebretsdatters religiøse Digtning, der vistnok ikke er
omfangsrig i og for sig, men altfor omfangsrig i Forhold til sit Indhold.
»Sjælens Sangoffer, gudelige Sange paa de fornemste Fester, om
Syndernes Forladelse, Fortrøstning paa Guds Naade, mod Fortvivlelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
