- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
36

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde været for den skjønne Literatur, ligesaa tarvelig havde den været for
det aandelige Liv i Almindelighed. Men ikke desto mindre var Frankrig af
stor Betydning for Holbergs Udvikling. Medens det var England og
Holland, der gav ham sit Præg som Aand, var det Frankrig, der modnede ham
til Digter. De franske Digteres Værker udviklede hans Smag og gav ham
en Interesse for Digtekunsten, som han tidligere havde savnet, og fremfor
alt lærte han i M olieres Komedier Værker at kjende, der fik stor
Indflydelse paa hans egne Frembringelser.

Et Par Aar efter sin Hjemkomst fra denne Reise blev Holberg
endelig lønnet Professor ved Universitetet, men rigtignok i et Fag, som han
ikke havde Spor af Interesse for, nemlig i den gammeldagse Filosofi, som
allerede var lagt paa Hylden i de Lande, hvor han havde sogt sin
Uddannelse, og som han baade før og senere har spottet. Faget skulde da ikke
just optage ham, og han havde derfor rigelig Anledning til at iagttage alt
det latterlige og taabelige, alt det affældige og overlevede i det Samfund,
han levede i. Tidligere havde Nød og Fattigdom hindret ham i at faa
Øinene rigtig op for dette. Nu, da han endelig havde faaet sit paa det
tørre, nu frigjordes med en Gang hans komiske Evne, og med
Begjær-lighed bemægtigede den sig det Stof, den fandt. Der var jo nok at tage
af. Allerede hans egen Situation, den at staa der paa Universitetet og med
Alvor og Grundighed foredrage et Fag, som han fandt var komplet Vrøvl,
allerede denne Situation var jo saa latterlig, som den kunde blive, og den
ravnekrogsagtige Sneverhed, som dette vidnede om, den gjenfandt han,
hvor han saa hen. Der gik Jeronimus arrig og dum og svor paa, at det
maatte være mod Verdens sidste Tider, hvergang han stødte paa noget,
som ikke havde existeret i hans Ungdom. Der gik Jean de France og
indbildte sig, at han havde fulgt med Tiden, fordi han klædte sig efter nyeste
Mode og havde lært de nyeste Danse og de mest alamodiske franske Eder.
Der gik Stygotius ud og ind paa Universitetet, talte som en gammel
Spænde-bog og skrev lærde Afhandlinger om Ting, som ikke var værd en Hægte.
Der sad Erasmus Montanus som Tilhører paa Holbergs egne Forelæsninger
og indbildte sig, at han havde slugt al Verdens Visdom, eftersom han havde
lært, »hvormange Prædicamenta og Prædicabilia Logica udi
Ufreds-Tider kand føre i Marken.« Der gik Rosiflengius og solgte sine Vers »efter
Torvekjøbspris«, hvergang en dydziret Jomfru skulde adi Brudeseng, eller
en høiagtbar Madame var bleven sin Moppe ved Døden berøvet. Der
samledes Herman von Bremen ved Vertshusbordet med de øvrige Statsmænd
af den bremenfeldske Skole, medens Gedske og alle de andre Fruentimmer
for rundt paa Barselvisitter og i Julegilder og fyldte hinanden med Sludder
og Snak.

Med slige forældede Anskuelser, slige meningsløse Skikke og slige
latterlige Figurer for Øie skrev Holberg »Peder Paars«. Det var en Parodi
paa de gamle græske og romerske Heltedigte, han vilde skrive; men under
Udarbeidelsen blev det uvilkaarlig en bidende Satire over de hjemlige For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free