Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den politiske Kandestøber.*)
ACTUS II.
Scen. i.
Col 1 o"itim Politicam. Henrich. Herman.
Herman. Henrich! lav nu alting
færdig, Kruus og Piber paa Bordet. Ret
nu har vi dem.
Henrich gi or alting færdig. Een kommer irid efter
en anden. De setter sig ned ved Bordet, og
Herman von Bremen ved Bordenden.
Herman. Velkommen allesammen!
I gode Mænd! hvor var det, vi slap :
sidst r
R i c h a r t BØrstenbinder. Det var
vist om Tysklands Interesse.
Gert Buntmager. Det er sandt,
nu erindrer jeg det. Det vil
altsammen give sig paa neste Rigsdag. Gid
jeg var der en Time; Jeg vilde viske
Chur-Førsten af Mayntz noget i Ørene,
som han skulde takke mig for. De got
Folk veed ikke, hvorudi Tydsklands
Interesse bestaaer. Hvor har man nogen
Tiid hørt en keyserlig Residentz-Stad
som Wien uden Flode eller i det ringeste
uden Gallevei r De kunde nok holde
en Kriigs-Flode til Rigets Forsvar; der
gives jo nok Kriigssteur og nok
Römer-Monathen dertil. • See om ikke Tyrken
er klogere. Vi kand aldrig lære bedre
at føre Kriig end af ham. Der er jo
Skove nok baade i Øster-Rige og Prag,
dersom man kun vil bruge dem enten
til Skibe eller Master. Havde vi en
Flod i i Øster-Rige eller Prag, da lod
nok Tyrken eller Frantzmanden fare at
beleyre Wien, og vi kunde gaa lige til
Constantinopel. Men ingen tænker paa
saadant.
Sivert Pose-Kiger. Ney aldrig
nogen Moers Siæl. Vore Forfædre har
været langt klogere. Det kommer alt
paa Anstalter. Tydskland er ikke større
*) Text og Anmerkninger efter F. L.
Liebenbergs Udgave.
Römer-Monathen] en vis Krigsskat.—
Det kommer alt paa Anstalter] elet
kommer alt :in paa, hvilke Foranstaltninger <ler
træffes. — ikke større] ikke vanskeligere at
forsvare.
nu, end det vai i gamle Dage, da vi
ikke alleene forsvarede os berømmelig
mod alle vore Naboer, men endog tog’
ind store Stykker af Frankerige, og
be-leyrede Paris selv baade til Lands og
Vands.
Frantz Paryk mager. Men Paris
er jo ingen Søe-Sted:
Sivert Pose-Kiger. Saa maa jeg
da forstaae mit Landkort meget ilde.
Jeg veed nok, hvor Paris ligger.
Saaledes ligger jo Engeland, ret her hvor
jeg holder min Finger, her løber jo
Ca-nallien, her ligger Hordeus, og her Paris.
Frantz Paryk mager. Ney
Bruder, her ligger jo Tydskland, og her
strax ved Frankerig, som er landfast
med Tydskland, ergo kand jo Paris
ingen Søe-Sted være.
Sivert. Er der da intet Hav ved
Frankerig ?
Frantz. Ney vist; en Frantzmand,
som ikke har reyst uden Lands, veed
aldrig hverken af Skibe eller Baade at
sige. Spør kun Mester Herman. Er
det ikke, som jeg siger, Mester Herman:
Herm an. Jeg skal strax skille
Trætten. Henrich! laan os Landkort et] over
Europa, Danckwarts Landkort.
Verten. Der har I eet, men det
er noget i Stykker.
Herman. Det vil ikke sige. Jeg
veed nok, hvor Paris ligger, men vil kun
have Landkortet for at overbevise de
andre. Seer I nu, Sivert! her ligger
Tydskland.
Sivert. Det er ret nok ; jeg kand see
det paa Donaustrømmen, som ligger her.
I det han peger paa Donaust rommen, støder han
Kruset om mea Albuen, saa at Landkortet for*
derves.
Verten. Den Donaustrøm løb
noget for stærk.
De leer allesammen: Ha ha ha!
[Herman]. Hør, got Folk! vi taler
saa meget om fremmede Sager, lad os
Danckwarts Land kor tj Danckerts
Landkort, der vare simple og billige, brugtes
dengang sædvanligt. — Verten i Stykkets
første Udgave holdes Collegium Politicum ikke
hos Herman, men paa et Yærtshuus. Holberg
har ved Forandringen glemt at fjerne »Verten«
ligesom at foretage et Par andre mindre
Rettelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
