Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
giort, der skulde ikke findes een ond
Kone i Hamborg, men enhver skulde
beflitte sig paa at gaae sin Mand under
Øyen for at have Contracten forlænget.
Har I gode Mænd noget at sige imod
den Artikel r Frantz! du smiler saa
skalkagtig, du har vist noget at sige
derimod; lad os høre.
Frantz. Men kunde ikke en Kone
undertiden finde sin Regning ved at blive
skildt ved en Mand, som enten var ond
imod hende, eller som var en 1 )agdriver,
der alleene aad og drak, og intet vilde
arbeyde ti! Kones og Børns Underhold r
Eller hun kunde faa Lyst til en anden
og giøre Manden alting saa broget, at
han mod sit Forsæt lod hende fare.
Jeg holder for, at større Uleyligheder
kand reyse sig af saadant. Der er jo
Midler til at tvinge en Kone med. Vilde
enhver som I, Mester Herman! naar han
faaer et Ørefigen, give sig til at tælle
til tyve, saa fik vi en Hob skiønne
Koner. Jeg holder uforgribelig for, det
beste Middel er, naar en Kone er
bal-styrisk, at Manden truer hende med at
ligge alleene og ingen Seng at søge med
hende, indtil hun bedrer sig.
Gert Buntmager. Det kunde
jeg ikke holde. Mangen Mand kand
lige saa lidet skikke sig derudi som
Konen.
Frantz. Saa kand jo Manden gaae
extia.
Gert. Saa kand jo Konen og gaae
extra.
Frantz. Men, Gert! lad os høre
de andre Artikler.
Gert. Ja see, om han giorde det.
Du har maa skee Lyst at skiemte mere;
intet er saa got, man jo har noget at
sige derimod.
Herman. Lad os nu tale 0111 andre
Sager. Folk, som hørte os tale, skulde
tænke, vi holdt Consistorium eller
Tam-per-Ret. Jeg tænkte paa i Nat, da jeg
ikke kunde sove, hvorledes Regieringen
i Hamborg hest kunde indrettes, saa
Consistorium c-11 e r T a m p e r - R e t]
Tamper-Rettcn var en af Consistorium ved
Kjøbenhavns Universitet bestaaende Ret, som
domte i .Kgteskabs-Sager.
visse Familier, hvorudi Folk hidtildags
ligeom fødes til Bormestere og
Raads-Herrer, kunde udelukkes fra den høyeste
Øvrigheds Værdighed og en fuldkommen
Frihed indføres. Jeg tænkte, man skulde
vexelviis tage Bormestere nu af eet Laug,
nu af et andet, saa blev samptlige
Borgerskab deelagtig udi Regieringen, og
alle Stænder kom til at florere; thi for
Exempel, naar en Guld-Smed blev
Hormester, saae han paa Guld-Smedenes
Interesse, en Skrædder paa Skræddernes
Opkomst, en Kandstøber paa
Kand-støbernes, og ingen skulde være
Borgemester længer end en Maaned, paa det
at eet Laug skulde ikke florere meer
end et andet. Naar Regieringen
saa-ledes blev indrettet, kunde vi kaldes et
ret frit Folk.
Tutti. 1 )et Forslag er herligt; Mester
Herman! I taler som en Salomon.
Frantz Kniv-Smed. Det Forslag
er got nok; Men - - -
Gert Buntmager. Du kommer
altiid med dit Men; jeg troer, enten din
Far eller Moer har været Mennist.
Herman. Lad ham kun sige sin
Mening. Hvad vilt du siger Hvad
mener du med det Menr
Frantz. Jeg tænker, mon det ikke
skulde være vanskeligt iblant at faae en
god Bormester af et hvert
Handtverks-Laug? Mester Heiman er god nok, thi
han er vel studeret; men hvor finder
vi, naar han er død, blant Kandstøberne
en anden, der duer til saadant
Regimente; thi naar Republiqven er
kommen paa Knæ, er det ikke saa let at
støbe den om igien i en anden Form,
som at støbe en Tallerken eller en Kande
om, naar den er fordervet.
Gert. Ach Pakketel! vi finder nok
dygtige Mænd endogsaa blandt
Handt-verks-Folk.
Herman. Hør, Frantz! du est
endnu en ung Mand, og derfor ikke
kand see saa dybt udi en Ting endnu
som vi andre; hvorvel jeg merker, du
har et got Hovet, og med Tiden kand
blive ti! noget. Jeg vil kun kortelig
Mennist] Mennonistcrnes eller
Mennoni-ternes Sekt kaldtes dengang ogsaa Mennister.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
