- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
46

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeppe paa Bierget
eller Den forvandlede Bonde.

ACT US II.

Scen. i.

Jeppe.

Forestilles liggende udi Baronens Seng med en
Gyldenstykkes Slaap-Uok for Stolen; han vaagner, og

og

gnikker sine øyne* seer sig om, og blir forskræk
ket, gnikker sihe øyne igjen, tar paa sit Hoved, op.
l’aaer en guldbroderet Nat-Hue i Haanden; han
smor Sjmf paa sine Øyne, og gnikker dem igien,
vender nok Huen om. og beskuer den, seer paa sin
line Skiorte, paa Slaap-Rokken, paa alting, har
underlige Griniacer. Imidlertiid spilles en sagte
Music, hvorved Jeppe legger Hænderne sammen
og græder; naar Musiqveu har Ende, begynder lian
at tale:

Ey, hvad er dog detter Hvad er
dette for en Herlighed, og hvordan er
jeg kommen dertil? Drømmer jeg, eller
er jeg vaagen? Ney jeg er gandske
vaagen. Hvor er min Kone, hvor er
mine Børn, hvor er mit Hus, og hvor
er Jeppe? Alting er jo forandret, jeg
selv med. Ey, hvad er dog dette? hvad
er dog dette ? Raabersagte og frygtsom. Nille!
Nille! Nille! jeg troer, at jeg er kommen
i Himmerig, Nille! og det gandske
uforskyldt. Men mon det er jeg? Mig
synes ja, mig synes ogsaa ney. Naar
jeg føler paa min Rygg, som endnu er
øm af de Hugg, jeg har faaet, naar jeg
hører mig tale, naar jeg føler paa min
hule Tand, synes mig, det er jeg. Naar
jeg derimod seer paa min Hue, min
Skiorte, paa all den Herlighed, som er
mig for Øynene, og jeg hører den liflige
Musiqve, saa Drolen splide mig ad, om
jeg kand faae i mit Hoved, at det er
jeg. Ney det er ikke jeg; jeg vil
tusinde Gange være en Carnalie, om det
er. Men mon jeg ikke drømmer? Mig
synes dog ney. jeg vil forsøge at knibe
mig i Armen; giør det da ikke ondt,
saa drømmer jeg, giør det ondt, saa
drømmer jeg ikke. Jo jeg følede det,
jeg er vaagen; vist er jeg vaagen, del
kand jo ingen disputere mig, thi var jeg
ikke vaagen, saa kunde jeg jo ikke
Men hvorledes kand jeg dog være
vaagen, naar jeg ret betænker alting? Det

kand jo ikke slaae feyl, at jeg jo er
Jeppe paa Bierget; jeg veed jo, at jeg
er en fattig Bonde, en Træl, en Slyngel,
en Hanrey, en sulten Luus, en Madike,
en Carnalie; hvorledes kand jeg
tilligemed være Keyser og Herre paa et Slot?
Ney det er dog ikkun en Drøm. Det
er derfor best, at jeg har Taalmodighed,
indtil jeg vaagner op. Musiqven begynder
paa nye, og Jeppe falder i Graad igjen. Ach
kand man dog høre saadant i Søvne?
det er jo ikke mtieligf. Men er det en
Drøm, saa gid jeg aldrig maatte vaagne
op, og er jeg gall, saa gid jeg aldrig
maatte blive viis igien; thi jeg vilde
stevne den Doctor, der curerede mig,
og forbande den, der vækkede mig.
Men jeg hverken drømmer, eller er gall,
thi jeg kand komme alting ihu, som mig
er vederfaret; jeg erindrer jo, at min
sal. Far var Niels paa Bierget, min
Far-Far Jeppe paa Bierget, min Husti ue
. heder jo Nille, hendes Crabask Mester
Erich, mine Sønner Hans, Christoffer og
Niels. Men see, nu har jeg fundet ud,
hvad det er: det er del andet Liv, det
ei Paradiis, det er Himmerig; jeg maa
skee drak mig ihiel i Gaar hos Jacob
Skoemager, døde, og kom strax i
Himmerig. Døden maa dog ikke være saa
haard at gaae paa, som man bilder sig
ind; thi jeg følede intet dertil. Nu staaer
maa skee Hr. Jesper denne Stund paa
Prædike-Stolen og giør Liig-Prædiken
over niig, og siger: Saadant Endeligt
fik Jeppe paa Bierget; han levede som
en Soldat, og døde som en Soldat. Man
kand disputere, om jeg døde til Lands
eller Vands; thi jeg gik temmelig fugtig
| af denne Verden. Ack Jeppe! det er
andet end at gaae fire Miil til Byen for
at kiøbe Sæbe, at ligge paa Straae, at
faae Hugg af din Hustrue, og faae Horn
af Degnen. Ach til hvilken Lyksalighed
er ikke din Møye og dine sure Dage
forvandlet! Ach jeg maa græde af
Glæde, besynderlig naar jeg eftertænker,
at dette er hendet mig saa uforskyldt.
Men een Ting staaer mig for Hovedet,
det er, at jeg er saa tørstig, at mine
Læber henge sammen; skulde jeg ønske
mig levende igien, var det alleene for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free