Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erindre sig den Historie, som skede for
io Aar siden med den Mand, der bildte
sig ind, at der var fuldt af Fluer i hans
Hovet, og kunde ikke komme af de
Griller, hvor meget man talede for ham,
indtil en fornuftig Doctor curerede ham
paa saadan Maade: Han lagde et
Plaster over hans Hoved, som var bestrøed
med døde Fluer, hvilket da han efter
nogen Tiids Foilob trækkede af, og viisde
den Syge Fluerne, bildte han sig ind,
at de var udtrokne af hans Hoved, og
blev derover frisk igien. Jeg har ogsaa
hørt om en anden Mand, der efter en
lang Feber faklt udi de Griller, at hvis
han kastede sit Vand fra sig, skulde
Landet forgaae af en Flod. Ingen kunde
faae ham af de Tanker, thi han sagde
sig at ville døe for det gemene Beste.
Han blev cureret paa saadan Maneer:
Man skikkede Bud til ham som fra
Com-mendanten, at saasom Byen frygtede sig
for en Beleyring, og der var ikke Vand
i Gravene, han da vikle fylde dem, for
at hindre Fienden Adgang til Byen,
hvor-udover den Syge blev glad, at han kunde
tiene sit Fædemeland og sig selv med,
og blev saa skilt baade ved sit Vand
og sin Sygdom.
2. Doctor. Jeg kand fremfore
Exempel af en anden Historie, som er
passeret i Tydskland. En Edelmand kom
engang udi et Verts-Huus, hvor da han
havde spiset, og vilde gaae til Sengs,
hang han sin Guld-Kiæde, som han
pleyede at bære om Halsen, paa
Veggen i Herberget. Verten gav nøye Agt
derpaa, fuldte ham til Sengs, og ønskede
ham en god Nat; men da han fornam,
at Edelmanden sov, sneeg han sig ind
udi Kammeret, og tog 6o Leed bort af
Kiæden, og hang den saa paa Veggen
igien. Giesten staaer op om Morgenen,
lader sin Hest sadle, og ifører sig sine
Klæder. Men da han skulde binde
Kiæden om Halsen, fornam han, at den
havde mist den halve Deel af sin Længde,
begynder derfor at raabe, at han var
bestaalen. Verten, som stod uden for
Døren og lurede, løber strax ind, og
Flod] Vandflod, Oversvømmelse.
lader ligesom han bliver gandske
forskrekket, raabende: Ach hvilken
skrekkelig Forandring! Da Giesten spurdte"
ham, hvi han saadan tog afsted, sagde
han: Ach min Herre! jer Hovet er
bleven eengang saa stort, som det var
i Gaar. Hvorpaa han bar frem et falsk
Speyl, som viste en Ting eengang saa
stort, som det er i sig selv. I )a nu
Edelmanden saa sit Hoved saa stort i
Speylet, faldt han i Graad, og sagde:
Ach nu merker jeg Aarsagen, hvi min
Kiæde er bleven saa kort. Hvorpaa
han satte sig paa sin Hest, svøbte
Hovedet i sin Kappe, at ingen skulde see
det paa Veyen. Der siges, at han siden
mange Dage holdt sig hiemme, og ikke
kunde komme af de Griller, men troede,
at Kiæden ikke var bleven for kort, men
Hovedet for stort.
1. Doctor. Der er utallige
Exem-pler paa saadane Indbildninger. Jeg
erindrei ogsaa at have hort tale om een,
der bildte sig ind, at hans Næse var
to Fod lang, og varede alle ad, som
mødte ham, at de ikke skulde komme
for nær.
2. Doctor. Dominc Frater har vel
hort Historien om den Mand, der bildte
sig ind, at han var død? En ung
Person faklt udi de Griller, at han var død,
og derfor lagde sig paa en Liig-Baare,
og vilde hverken æde eller drikke. Hans
Venner forestillede ham saadan
Daarlig-hed, og brugte alle Konster at bevæge
ham til at æde, men forgiæves; thi han
afviste dem kun med Latter, foregivende,
at det var mod alle Regler for døde
Folk at æde og drikke. Endelig paatog
sig en forfaren Mand i Medicinen at
curere ham paa en underlig Maade:
Han fik en Tienner til ogsaa at udgive
sig for død og lade sig med Stat/,
udfore til samme Sted, hvor den Syge laae.
Disse tvende laae længe for.-t og saae
paa hinanden. Omsider begyndte den
Syge at spørge den anden ad, hvorfor
han var didkommen; hvilken svarede:
fordi han var død. Dernest begyndte
de at spørge hinanden om Maaden, paa
Hvilken de vare døde, hvilket enhver
vidtløftig fortaalte. Derpaa kommer nogle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
