- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
53

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at een fortæller; thi jeg kand ikke saa
vel fatte det, naar I taler begge.

Øllegaard. Jeg skal nok fortælle
det, Madame!

Dorthe. Jeg skal forlælle det. I)e
taler begge igien. Hvorpaa Staaderkonen
begyndte at græde bitterlig, og sagde:
Gid det forste I laver til Barsel, I maa
føde et Rokke-Hoved.

Øllegaard. Derpaa tog den anden
Kone et Kosteskaft.

Dorthe. Derpaa tog den anden
Kone en Mangelstok.

Øllegaard. Ney det var et
Kosteskaft.

D or the. Ney det var en Mangelstok.

Øllegaard. Ney min Troe var
det ikke.

Dorthe. Nu, lad det være en
Mangelstok da! I skal altiid have Ret.
Begge fortæller igien. Hvormed hun
pryglede den stakkels Staaderqvinde paa
Doren. Men hvad skeder En halv Time
derefter befandt Konen i Huset sig
meget ilde, maatte gaae til Sengs, og laae
et halv samfuld Aar, indtil hun omsider
blev forløst med et Rokke-Hoved.

Øllegaard. Men jeg glemte en
Ting at fortælle, hvorledes det gik
videre med Staaderkonen.

Dorthe. Det er sandt. De taler begge
igien. Kokkepigen i Huset mødte strax
derefter samme Staader-Kone, hvilken
tog hende ved Haanden, og sagde: Hels
din Madmoder, og siig hende, at den
Kone, som hun saa haanlig viste bort,
var Sancte Birgitte, som havde paataget
sig en Staaders Skikkelse for at forsøge
hende; hvorpaa hun begyndte at skinne
som en Soel, og forsvandtes.

Øllegaard. Det er underligt, jeg
maa ikke fortælle Historien alleene.

Dorthe. Jeg veed Historien ligesaa
vel som I.

Øllegaard. Jeg vidste den dog
førend I.

Dorthe. Men jeg har hørt den af
een, der har tient i Brød med samme
Kokkepiges Sødskende-Barn.

Imedens de taler, sidder Barselkonen og holder
for Ørene.

Else. Men, I gode Madamer! skal

Mangelstok] Manglestok, Haandrullestok.

det være vist med det Skib, man i disse
Dage har seet i Maanenr

Øllegaard. ja vist er det sandt.
Fortæller begge to. Man kunde intet see

i Førstningen uden en ordinaire Maane;
men naar man stirrede noget længe
derpaa, saae man først Skibet, siden
Folkene, derefter Skibshunden; og endelig
de, som stode længst og stirrede, saae
indtil Tobaks-Piberne, som Matroserne
havde i Munden.

Else. Men hvad mener og troer
man at saadan Syns Aabenbaring vil
tilkiende give, bemerke og betyder
Øllegaard. Det betyder ufeylbarlig
Kriig, Madame!

Else. Ja jeg troer det nok; thi
man har derforuden i disse Dage seet
adskillige andre Tegn, som duer ikke
meget, iblant andet en gloende Drage
over Roskild.

Dorthe. Ey, fortæl os det, Madame!

Else. Jeg kand ikke tilbage kalde

i min Ihukommelse Dag og Datums
Erindrelse; men jeg erindrer og kommer
ihti, at den først kom Folk i Syne og
lod sig see ved de Tider, som den
tykkeste Mørkhed hersker og regierer, og
man gemeenlig kalder Midnat. Den er
bleven seet af een af de Folk, som maa
vaage, naar andre sove, og ved deres
Stemmers Basuner giver Nattens Timer
tilkiende, som man gemeenlig kalder
Vægtere. Dragens Gloenhed og Skin
var saa stor, at den giorde ongefehr
omtrent samme Virkning paa Himmelens
Poel, som det mindre Nattens Lys, jeg
mener Maanen, gjør, naar det er i sin
Qvarteers Førsthed. Dragen havde,
reverenter talt, en Svantz henved 3 Alen
lang. Naar man observerede, merkede
og gav Agt paa dens Fart og Gang, da
maatte man forundre sig ikke mindre
over Fartens Hastighed end Maadens
Underlighed at gaae paa; thi den
spillede nu i det subtile Element, jeg
mener Luften, ligesom hine kaade
Mar-sviin spiller i Neptuni Boelig, jeg mener
Havet; nu merkede og observerede man
Hovedets Opvendelse, ligesom den vilde
flyve op til den tredie Himmel, nu igien
Hovedets Nedkastelse, ligesom den vilde
præcipitere og styrte sig ned paa Guds

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free