- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
62

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De, som aflægge denne Eed, have
Ret til at soge Æresposter og at optages 1
i Nagirernes Stamme.

Dagen efter min Ankomst, da jeg
drev omkring paa Torvet, blev jeg en
gammel Mand »aer, som fortes hen for
at pidskes. En uhyre Mængde
Cypresser gik efter ham og udstødte
Skjelds-ord imod ham. Da jeg spurgte, hvad
der var paa Færde, svarte man mig:
»at det var en Kjætter, som offentlig
havde ladet sig forlyde med, at Solens
Tavle forekom ham fiirkantet, og som,
uagtet hyppige Advarsler, var bleven
haardnakket ved denne fordærvelige
Mening. «

Jeg gik da ogsaa ind i Solens
Tempel, for at prove, om jeg havde
ortho-doxe Øine ; og da bemeldte hellige Tavle
ogsaa forekom mig fiirkantet, sagde jeg
det aabenhjertigt til min Vert, som
nylig var bleven Klokker der i Byen. Han
drog et dybt Suk ved mine Ord, og
tilstod, at den ogsaa forekom ham fiir- j
kantet, men at han ikke torde lade sig
mærke dermed til Nogen, for at den
regerende Stamme ikke skulde faae Sag
med ham og sætte ham fra hans
Bestilling. Jeg forlod derfor taus og stille
denne By, skjælvende af Fiygt for, at
jeg skulde komme til at undgjælde med
Ryggen for mine Øines Feil, eller blive
brændemærket med det forhadte Navn
af Kjætter, og jaget ud af Byen med
Haan og Spot. Ingen Indretning syntes
mere rædsom, barbarisk og ubillig end
denne, da kun Hykleri og Meeneed
kunde bane Vei til Hædersposter. Efter
at jeg var kommet tilbage til Potu,
udgød jeg derfor ogsaa ved hver given
Leilighed min Galde over denne
barbariske Stat. Men da jeg engang paa min
sædvanlige Maade med Hidsighed gav
min Ærgrelse Luft for et Knebærtræ,
som var min fortrolige Ven, tiltalte han
mig saaledes: »Vi holde rigtignok
Nagirernes Indretninger for taabelige og
ubillige, men Du burde ikke undre Dig
saameget over, at man der viser
saa-megen Strenghed formedelst Synets
For-skjellighed, da Du selv har fortalt, at der
i de Heste europæiske Stater gives visse
herskende Secter, som formedelst en natur-

lig Feil paa Øinene eller Forstanden
forfolge de andre med Ild og Sværd,
og Du roste disse Tvangsmidler som
gudelige og meget heldbringende for
Staterne.« Jeg mærkede strax, hvor han
vilde hen med denne Stikpille, hvorover
jeg blev ganske rod i Hovedet, og gik
min Vei. Siden den Tid prædiker jeg
bestandig Tolerance, og dommer mildere
om de Vildfarende.

Epistola CCXClll.

Min Herre skriver, at han med
Fornøjelse haver læst den ham skikkede
Dissertation ile Iden Juris Consulti,
og at han dømmer, at Autor haver Ret
derudi, at ingen kand siges at være en
retskaffen Jurist, med mindre han er en
Polyhistor, og er dreven udi alle Slags
Videnskaber; ja vist har han Ret, men
ikke anderledes end alle andre, der
henfalde til samme Charlatanerie; thi man
merker, at enhver praler med sit
Videnskab, og vil giore det til det vigtigste
og vanskeligste: og enhver kand hitte
paa samme Argumenter til at bestyrke
saadant med. Det er med slige Folk
Moliere skiemter udi den Borgerlige
Ædel-mand, naar han forestiller en
Philo-sophum, en Musicant og en
Dandse-mester, hvoraf enhver holder sit
Videnskab for det vigtigste og ædelsle. Jeg
kunde tage mig paa efter ovenmeldte
Jtirists Exempel at bevise, at enhver
Konstner, enhver Haandverksmand, ja
en Skoemager, naar han vil passere for
en retskaffen Skoemager, bør være
Polyhistor, og at han ikke kand siges at
for-staae sit Haandverk, med mindre han
er dreven udi alle Slags Videnskaber.
Min Herre meener vel, at dette vilde
blive noget vanskeligt. Det er vel
vanskeligt, men dog ikke umueligt. Hor
engang, hvad man i en Hast kand
anføre til at forsvare saadan Paradox:
Fn retskaffen Skoemager maa tilligemed
være en Philosophus; thi, hvis han ikke

retskaffen] dygtig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free