- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
66

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tions Evne til at holde ud. Det var disse Egenskaber, der angav Tonen i
Byens voldsomme Selskabsliv.

I dette Selskabsliv blev Tullin tvunget ind uden Tilbøielighed og
uden at hans Kræfter tillod det. Opdragelsen i et tarveligt Hjem og en
arvet Disposition til Tæring havde i Forening gjort strengt Maadehold i
Nydelser til en Livsfornødenhed for ham; men efter Datidens primitive
Begreber om Gjæsttrihed kunde han ikke i Selskabslivet tage I lensvn til
dette uden at vise en upassende Opførsel, og han maatte derfor stadig
være en god Gjæst paa sin I lelbreds Bekostning, maatte drikke paa andres
Sundhed, til han mistede sin egen. Dertil kom, at han blev plaget af hele
Byen efter Leilighedsdigte, saa at det meste af den Tid, som hans
Forretninger og Selskabslivet levnede ham, blev bortkastet med at lave
Bryllups-digte, Fødselsdagsvcrs, Ligkisteinskriptioner og Pokalindskrifter.

Under disse Omstændigheder var det naturligt, at hans herskende
Følelse blev Længselen efter at komme bort fra Tummelen i Byen til
Land-livets Bred, fra Kulturlivets nervøse Uro til Naturens idylliske Stilhed.
Denne Længsel efter Naturen, som netop i Tullins Tid fik en dybere
Begrundelse gjennem Rousseau s Skrifter (Naturevangeliet), var allerede
tidligere bleven ud vikle L i England og var der specielt kommen tilorde i den
ved Midten af Aarhundredet afdøde Digter Thoms o ns Aarstiderne .
Efter Læsningen af dette Digt, hvori hans egne Følelser traadte ham klart
imøde, var det, at Tullin blev Naturevangeliets nordiske Apostel.

Efter at have frembragt enkelte ubetydelige Begynderarbeider
frem-traadte han i 1758 med »Majdagen«, hvori hele hans Eiendommelighed som
Digter allerede er fuldt udviklet tilstede. Som enhver ved, er dette
Digt skrevet til et stort Kjøbmandsbryllup i Kristiania; men kun Digtets
sidste Fjerdepart, der blot er ganske lost hængt til det øvrige,
vedkommer egentlig Brylluppet. Skjærer man denne Fjerdepart bort, faar man
et selvstændigt og organisk Hele, der ikke paa noget Punkt bærer
Lejlighedsdigtets Præg. Naturevangeliet er Digtets ledende Tanke. Byens triste
Liv skildres i Begyndelsen, Yaarnaturens Herlighed i det udførlige Midtparti,
og i Slutningen prises Skaberen i begeistrede Strofer paa Grund af Naturens
Skjønhed og Herlighed. Endelig afbrydes denne Pris af en Hyrde, der
vandrer gjennem det smukke Landskab, syngende en Arie, og da denne
;Hyrde - er Brudgommen, erindrer Digteren pludselig, at det er hans Pligt
at lykønske ham, og Digtet ender med en Bryllupsode.

Majdagen« gjorde stor Lykke og trængte strax langt udover den
snevre Kreds, det oprindelig var bestemt for. En kjøbenhavnsk Bogtrykker
udgav et Eftertryk af det, og det blev hurtig oversat baade paa Tysk og
Fransk, ja det nod endog den Ære at blive anmeldt med megen
Anerkjen-delse at Lessing, der erklærede, at et sligt Bryllupsdigt havde den tyske
Literatur ikke Mage til.

Aaret efter Majdagen s Fremkomst blev Selskabet for de skjønne
og nyttige Videnskabers Forfremmelse stiftet i Kjøbenhavn med det For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free