Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
manl at ophjælpe Literaturen ved at udsætte Præmier for dc bedste
Arbeider i Poesi og Veltalenhed og ved at udgive et Tiddskrift, der hovedsagelig
skulde indeholde Bidrag af Landets egne Forfattere. Selskabet stod under
Kongens Beskyttelse, og han bestred Udgifterne.
Emnet for den første poetiske Opgave blev Sofarten, og det var
antydet i Programmet, at man onskede en Forherligelse af denne; men
istedetfor indsendte Tullin et Digt, hvori Søfarten fremstilledes som en
af de fornemste Aarsager til Menneskeslægtens Ulykke og Fordærvelse,
eftersom den jo i hoi Grad havde bidraget til Kulturens Udvikling. Hans
Bevidsthed var altfor fyldt af Naturevangeliet til at have Plads for
Selskabets Antydninger. Ikke desto mindre fik Tullin Prisen, og hans Digt fik den
Ære at aabne Selskabets Tidsskrift, skjønt Dommerne ingenlunde var helt ud
fornoict med hans Arbeide. Saa meget mere udelt var Tilfredsheden med
hans Besvarelse af den næste Prisopgave: < )m Skabningens Ypperlighed i
Henseende til de skabte Tings Orden og Sammenhæng«. I Tidens
sædvanlige Smag og med 6te og 7de Nat af den engelske Digter Youngs
»Nattetanker som sit nærmeste Forbillede sogte Tullin her at bevise
Religionens Sandhed ved at slutte fra den synlige Verdens Rigdom, Orden og
hensigtsmæssige Indretning til Skaberens Almagt og Visdom.
Ved disse tre Digte erhvervede Tullin sig en umaadelig Popularitet.
Fra at være Kristianias beskedne Leilighedspoet havde han paa et Par Aar
hævet sig op til at være Fællesliteraturens mest beundrede Digter, og da
han i Sommeren 1764 gjorde et kort Besøg i Kjobenhavn, var der ikke
Ende paa den Hyldest, man viste ham. Det Selskab, hvis Virksomhed han
havde givet Glans ved sine Prisdigte, optog ham enstemmig i sin Midte, og
enhver. der vilde ansees for Skjønner af Talenter«, strømmede ifølge
Jacob Bad.ens Udsagn til hans Bolig for at se og tale med ham.
Men længe kom han ikke til at nyde godt af denne Popularitet.
Kort Tid efter Tilbagekomsten fra Kjobenhavn tog den Sygdom, der saa
længe havde formørket lians Liv, det sidste afgjørende Tag i ham, og den
2ide Januar 1765 bukkede han under for den.
Hans samlede Skrifter, der udkom nogle Aar efter lians Død,
indeholder foruden de tre nævnte Digte en hel Masse Leilighedsvers, nogle
mindre Digte samt Afbrudte Tanker over forskjellige Materier«, en
Samling at Smaastykker og Notiser i Smag med Holbergs Epistler. De viser,
at han var en Mand med mangesidige Interesser, der trods Forretninger,
Selskabelighed og Sygdom fulgte godt med i de Spørgsmaal, som dengang
stod paa Dagsordenen ude i de europæiske Hovedlande.
T Danmark blev hans Ry hurtig fordunklet af Ewald; men her i
Norge vedblev hans Digte længe at være en yndet Læsning, og den Slægt
at norske Digtere, der efter hans Død traadte i Skranken mod Literaturens
overhaandtagende Tyskhed, erkjendte i ham en Forgjænger og en
aands-beslægtet, en Lærer og en Kampfælle. For dem vedblev han at staa som
Fællesliteraturens største Digter, og de kunde ikke indse, at Ewald var ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
