Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg tænkte: Gud skee Lov! da Skredderen gik hort,
Og da han tovede at komme her tilbage,
Jeg min Forhaabning saae med hver en Dag tiltage;
I otte Dages Tid mit Haab steeg otte Trin,
Jeg Trappen var forbi, og netop kommen ind
I Lykkens Forgemak, hvor jeg knap kunde sandse
For Fryd. jeg faaer en Puf, og Hovedkulds maa dandse
Af Trappen ned igien. jeg ligger endnu der
Forslagen og forknust. Det lære skal enhver,
At han maa aldrig troe sin Skiæhne paa Geberden.
Min gav mig nys et Vink, det mildeste af Verden,
Tilbød mig Gretes Haand. Hvor frydedes mit Sind!
Rivalen kom igien, og alt mit Haab var Vind.
Saaledes seer man Horn et Huus af Kort at bygge,
Og deres Hænders Verk beskue gandske trygge;
Men kun et Pust, et Stod, og Huuset ligger der.
Men staae mig ogsaa an deslige Lignelser?
Ney, om mig synes ret, saa er jeg alt for roelig
For een, hvis piinte Siæl er alle Plagers Boelig.
Her frem, I Furier! hvor mange er I? Tre?
Det vil ey langt forslaae, kom hele Helvede!
Med Afgrund, Jordskiælv, Ild, med Lynild og med Torden!
Vek svage Billeder! med ingen Ting paa Jorden
Jeg male kand min Qval, og ikke heller vil.
Der maa, som for er sagt, et Helvede dertil.
Jeg seer en Diævle-Hær opstillet i Gelider,
Som af Forbittrelse i egne Tunger bider,
Og spyer Forbandelser mod deres General,
For han dem endnu ey til Angreh gav Signal.
Jeg seer en Furie, af hvis fortvivlet Øye
En Skye af Gnister faer, sig give storre Møye,
Sig strekke voldsom ud, men netop ey kand naae
Mit Hierte.–-
Andet Optrin.
Mads, Jesper.
Jesper.
Her er jeg.
Mads.
Og jeg er ligesaa.
Hvor er jeg ikke mat! og hvor har du giort ilde,
Som min Forfatning veed, og kommer dog saa silde.
Naar man dog har en Ven, som man kand tale med,
Man Kræfter samle kand ved et og andet Sted,
Og hvile, medens man den Vens Betænkning hører;
Men jeg et stivt Qvarteer her Talen eene fører,
Saa jeg er bleven hæs, som ingen Under er.
Fortvivlet, rasende, og dette Svelg saa nær,
Som inden stakket Tid mig gandske skal opsluge,
Jeg en fortvivlet Røst har ogsaa maattet brtige,
Og dette, veed du selv, mangfoldig lider paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
