Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bör du ey sige først, hvordan dit Hierte splittes?
Snart sværge: at det ey ved Laster skal besmittes?
Snart raabe: Elskovs Gud din Gud allene er?
Og efter elleve til tolv Omvexlinger,
Hvorved nu Kierlighed, nu Dyden Seyer vinder,
Mag saa, at Elskov dig den tolvte gang forblinder,
Vræng Munden, rrie din Krop, bær dig, som du var gal,
Og naar du det har giort, bestiæl saa din Rival.
Johan.
Tolv gange, Mette? ney, det vil forlænge vare.
Det er den høye Tiid.
Mette.
Eor Tiden da at spare
Giør her Præludium, og gaae saa strax derhen,
Hvor Madses Kiste staaer, saa vil jeg kierligen
Troe, at du underveys har giort det af med Resten;
Det er jo vores Pligt at tænke vel om Næsten.
Johan (setter sig i en ægte tragisk Postyr).
O! hvilken Qval og Striid! Mit Hierte splittes ad!
Dyd! Elskov! kand I to ey søbe af et Fad?
En af jer vinde maa, den anden maa fordømmes,
To Store i en Sæk kand ingenlunde rømmes,
Men Sækken, som I to kand ikke rømmes i,
Tilgavns undgielde maa for eders Klammerie,
Mit Flierte revner snart; jeg elsker eder begge,
Du, Elskov! er mit Liv, Du, Dyd! min Kiæle-Degge!
Jeg pleyer ellers gaae derfra, hvor Slagsmaal er,
Men jeg de Stridende med mig i Hiertet bær.
Omsunst at flye, omsunst at ville dem forlige,
Her er ey andet for, jeg Dommen maa afsige:
Min Kiæle-Degge Dyd! ja Seyeren er din,
Du eene herske bor i stolte Heltes Sind.
Viig, lille snottede! som skyder Folk med Pile,
Som til min Uhæld har min Grete lært at smile,
Min Grete? Ney. Hvis da? maaskee Mads Madsens? ja!
Jeg skielver for min Dyd, og skynder mig herfra.
(Til Mette) Kand jeg nu gaae?
Mette.
Ta vist.
Andet Optrin.
Mette nllene.
Naar Dyd og Elskov stride,
Skiønt man som ofteste kand see, til hvilken Side
Sig Lykken helde vil, saa føler man endda
En tvivlsom Frygt, jeg veed ey, hvor den kommer fra.
A r i a.
Saaledes kand en Skyldner bæve,
Naar paa hans Dør med ivrig Næve
rømmes] rumme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
