Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad der behager dem. Der er maaskee
vittige Hoveder, som i denne Post ere
vanskeligere at fornoie, end Monarker,
jeg har imidlertid valgt ovenstaäende
Valgsprog af Basnage, for at sige disse
vittige Hoveder ret alvorlig: — at deres
skjenne Konster — saaledes har en Eerlig
Kone af min Familie allerede kenge
stil-let deres Nativitet — före lige til
For-dservelsen, om ikke endnu dybere: at
de bor vide, som n*re sig alene af I
Hjernespind, at Lueifer var Lögnens
Fader, at Homer var en Betler, og at
Buttler og Cervantes, med flere af den
Yngel, ere döde af Hunger, at man furer
ingen Krig i Vers, og at en Proces altid
er i solut Stiil, at hele Provindser leve
og döe tiden al Vittighed, og at et
vit-tigt Hoved og en Ateist (liorresco
referens) nassten hos enhver ajrlig Mand er
det selv samme — endelig, at jeg var |
en Daare, om jeg bekymrede mig enten
for deres Roes, eller Last.
En /Egteskabsscene.
jeg skulde gifte mig, min Herre! og
besogte min Kjasreste forste Gang med
en Fornaielse, som ved disse Besog er \
sffidvanlig. Jeg fandt hende kltedt
sini-pel og uden Konst eller ringeste
Over-flodighed, som gav mig et godt Haab I
0111 hendes Smag og Forstand, og jeg
önskede 111ig allerede til Lykke med at
have overvundet den Vanskelighed, at
finde en Datter af Naturen blandt saa
mange af Konstens Marionetter.
Imidlertid syntes mig at nwerke, at
hun, efter de forste vexelvise HoHigheder,
begyndte at fa;ste sine 0ine temmelig
stivt paa Överdelen af min Vest. Jeg
spurgte hendes Broder Dagen efter om
Aarsagen, og han sagde mig, at hans
Söster ugjerne havde savnet en
Grat-toir i mit Bryst. Skulde Deres Soster
vsere saa forlamgelig, sagde jeg? — Ak,
svarede han, det er en sand Fölelse af
det Skjonne, og min Söster har alene
den Feil, at hun har den bedste Smag
af Verden. Men denne Feil vil
ind-bringe Dem virkelige Fordele; hun vil
beströe Alting omkring Dem med Gratie.
Kjaerlighed er allerstajrkest, naar den er
knyttet med Yndigheds Baand.
Tiden kom, at jeg endelig skulde *
lade mig knytte af disse Baand, for at
blive i Lignelsen, og jeg l.xrte snart at
kjende denne sande Fölelse af det
Skjonne, og denne gode Smag, som
be-stroer Alting med Gratie. Dagen til
Brylluppet blev berammet, og den hele
Stegt var forsamiet for at beraadslaae
0111 Bryllupsdragten. 1 nogle Noetter og
Dage blev min Kjrereste ikke enig om
Farven af hendes tilkommende Kjole,
og det kostede hende mere Möie, eiul
en romersk Feltherre forduni at anordne
sin tilkommende Triumf.
Hvilken Farve foretrtekker De? var
hun saa naadig at sporge mig
»Den rosenr0de, om De saa synes c.
Den er for almindelig.
»Den hvide da, Deres Favoritfarve?
Jeg ba;rer den saa ofte.
»Grön vilde maaskee gjore bedre
Virkning?«
Den bairer alle /Eblekjellinger.
»Blaae da?«
Er Söemondur.
»Purpur, eller Orange?«
Heller ikke.
»Sort da?«
Er for prcestelig.
»Morkebruun?«
Ak, den bajrer Djrevelen, siger
Wie-land.
Fjorten Dage gik bort under denne
Strid, og det blev endelig ved
Lodkastning afgjort, at der skulde vajlges den
hvide. Bryllupsdagen kom, og uden
Spaadoms Aand kunde jeg allerede see,
at denne gode Smag vilde bringe mig
til Betlerstaven.
Imidlertid indtraf paa denne Dag en
Omstamdighed, som naer kunde have
gjort min Spaadom til intet. En Tjener
var saa uforsigtig at spilde et Glas Vin
over min Skjönnes Hoitidsdragt, og en
Afmagt var det naturligste, der ved denne
Leilighed kunde anbringes. Jeg frygtede
for den bittre Död. Hele Selskabet
storniede til Hjrelp, men forgjreves; Min
Kone havde alvorlig foresat sig ikke at
vaagne i en heel Time. Endelig kom
hun sig igjen, men saa svagt, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
