Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige Djervhed, der gaar ligepaa Emnet. Han skyr ikke det sterke Udtiyk,
naar det kraeves, men han söger det heller ikke; han kan samle Stemningen
i et eneste usigelig simpelt og yndefuldt Billede, og navnlig slutter han gjerne
sin Sang med en Tone saa kraftig eller saa nobel og poetisk, at den blir
ved at klinge og klinge i Ens Fantasi. Her kunde anföres mange Exempler;
vi naevner kun et Par. I Digtet Frithjof fortaeller Digteren om, hvorledes
Finnen loser sin Ganneknude og sender Stormen over ham; men Frithjof
har Hjerte i Brystet; han oser og kommanderer
»og sang — blandt andet saa han sang:
Uet er dog kun en Overgang!
Saa sang han Nat og Mörke bort,
Og muntrede sit heele Fölge,
Og Kiolen gik som oliesmurt
Og dandséd gjennem hvide Bölge.
Den dandsede og Frithjof sang:
Det er dog kun en Overgang!
Saa vil jeg og, naar Storm og Nat
Og andre Vanheld mig forfolge,
Fordrive Mulm og Sorrigs Nat,
Og synge gjennem Modgangs Bölge
Det samme, som Hr. Fiithjof sang:
Det er dog kun en Overgang!
Frimann har i den for naevnte Fortale udtalt som sit Haab, at
Al-muen ved gode Mindesange skulde kunné opva:kkes til gode Exemplers
Efterfolgelse«. Naar man blot altid sang Moralen ind i Folk med saa
jublende Vers! — »Den norske Fisker« slutter saaledes:
God Hustrue oppe seer ud igien;
Det qvrelder tidlig, og kold er Stuen,
I Krogen setter hun Rokken hen,
I Asken rager, gior Ild paa Gruen;
Tung op fra Stranden
Ind stamper Manden,
Tre vaade Troier, en efter anden,
Han slrenger hen.
Det er fin — om end ubevidst — Kunst at slutte saaledes med en
Antydning, der sa;tter Laeserens egen Fantasi i Bevaegelse.
Af Frimanns senere Arbeider, »Socabinet eller gudelig Haandbog for
Söfolk« (1793), Nyeste originale Psalmer« (1794) og >Poetisk Eftersamling«
1826), skal vi her kun dvasle et Oieblik ved den sidste. Ved Siden af
Leilighedsdigte, der ikke fortjener at bevares, findes her i denne en otti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
