Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aarig Oldings ; Eftersamling« Sange af Kraft og Skjonhed. Til sin 5ode
Embédsaarsdag, den i<j)de December 1821, skrev han et Digt, hvis to sidste
Yers lyder saa:
Modtag end i Naade dette Suk:
Mit 0ie luk,
F0r selv jeg mig bliver en Gaade,
Og nedgaaer igjen fra Mand til Barn,
K t Pleiebarn,
Som trasnger til Pleierskens Naade!
M jn hovedkulds styrt mig heller ei
1 Graven! — nei!
Med Ankeret reede paa Stavnen
Vel den, der glider med Smaaseils-Vind
Saa langsomt ind,
O g k ast er si t A tik er i Ha v nen!
Det er interessant at se, hvorledes 1 Jigteren i sin hoie Ålderdom
med et sikkert og genialt Greb henter Billedet fra sin na_*rmeste
Forestillings-kreds og folder det poetisk vid. saa det kan rum me den störste Tanke og
maegtig gribe ethvert poetisk modtageligt Gemvt. Et saadant Billede
min-der 0111 Folkevisens skjonneste og 0111 Grundtvig, naar den folkelige Tones
hoie Enfold er over ham.
Claus Frimann dode i sit Altlerdomsgaide Frirhannslund i Oktober
1829. Paa en af hans sidste Fodselsdage fik han af nogle unge Bondejenter
en Krans af nys udsprungne Birkegrene og Vaarblomster. Det var ikke et
uheldigt Symbol, de havde valgt: Claus Friinanns Digtning er som Birken,
fordringslos, frisk og yndefuld, vildtvoxende og vederkvaagende som den.
Selskabs-Sange.
Skam faae den, der Födeland
Elsker ei og a:rer!
Den, der med en Irekker Tand
Den, der sod omfavner den,
Han i Hiertet hader!
Skam faae den, der haver Ven
Og sin Ven forlader!
I.
Landets Tarv forturer!
Den, der giver onde Raad,
Gode Ting nedbryder!
Den, der ei til gavnlig Daad
Glad sin Skilling yder!
Den, der sva;rger heilig Fed,
Og sin Fed forglemmer!
Skam faae den, der haver Huus,
Den, der Londoms-Feilen veed,
Og sin Ven beskaemmer!
Og for Huus ei sorger,
Tumler sig i Suus og Duus,
Ei sin Pung adsporger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
