Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvo maalte saa niiie hver Legemets Deel?
Hvo bygde den Vaaning for tasnkende
Siel?
Hvo knytted’ imellem det Legem og Aand
Det konstige, fiine, usynlige Baandr
Den nye Indbygger hvo kaldte den frem?
Hvo gav den sit förste beskikkede Hiem,
Hvo bygde for Barnet til Na;ring og
Trest
Den flydende Kielder i Moderens Bryst?
O, alle Tings Skaber! — i Barnet jeg
seer,
Hvor maegtig, hvor viis, og hvor kuerlig
du er!
Et Vrerk af din Haand er det spajdeste
Noer,
Endog udi dette dit Billede boer!
Forbyd, at jeg skulde ved Dovenskabs
Aand
Foragte, beskade et Vasrk af din Haand!
Forbyd, at jeg skulde besmitte med Synd
Den, du haver skrevet i Himmelen ind!
O Sövn du blide,
Hvor er du englemild,
Naar du i Tide
Din Ven dig nnermer til!
Dit Balsom-Bseger
Saa blid du raskker frem,
Og vederqvceger,
Og styrker tratte Lem,
Og Smerten lieger,
Naar den er ei for slem.
Naar du besöger,
Hvor er du snild og klog!
Forst kun du spöger
Med lukte 0ienlaag,
Snart siden gtester
Du den balstyrig Aand,
Til Leiet fester
Ham med dit Silkebaand,
Saa er du Mester,
Saa er han i din Haand.
Selv Samson stairke,
Naar du kun nsrmer dig,
För han kan mserke,
Saa maae han give sig;
Saa vild er ingen,
Han femmes jo een Stund;
Saa skriger ingen,
Du stopper jo hans Mund;
Saa riig er ingen,
Han onsker jo en Blund.
Naar Barnet skraaler,
Saa daemper du dets Röst;
Naar meer ei taaler
Min tra:tte Haand og Bryst,
Du dig forbarmer,
Og tager Barnet hen,
Du det omarmer,
Du gamle Börneven!
Naar intet larmer,
Det sover som en Steen.
Naar saa det hviler
Og har sig skreget tra;t,
Af Panden triller
Den Perledug saa net;
Naar saa det 0iet
Udhvilet lukker op,
Til mig af Leiet
Det nekker Armen op,
Blidt og fornöiet
Da spiller Taa og Top.
Til et Asketrae
paa Selloe Pra:stegaard.
Endnu en Gang saa skulde da mit 0ie,
/Eldgamle Tne! faae see din Kiempe-
krop!
Med Löv endnu du ra;kker mod det Höie
Tolv favnetykke tunge Arme op; —
Kan ei den grumme Storm af Norden,
Der synes bryde Fieldet ned,
Nedstyrte dig paa Jorden
Med al dens Voldsomhed?
Staae fredet, til du hen i Aske smulner!
Som du er vant, skue nok et hundred
Aar,
Hvor Engen af Smörblomsten lysnet gul-
ner,
Den Eng, som ned til dine Rödder
naaerl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
