Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Velstanden — see hvor yndefuld den
kommer I
(Veien med Roser stroer den blide Som-
mer)
Hornet i Haanden moderlig den tömmer,
Forraaden strommer.
Lyset du kalder — herligt det oprinder —
Hundrede Guder, hundrede Gudinder
Miegted’ ei alle, hvad du mregter ene —
Dig vill’ vi tiene.
Hasders- og Mindesange.
Raadolf.
Kong Ingi klaeder sin Söster til Brud,
I Nidraas det Bryllup monn’ stande; —
Man sad ikke törstig i Giaestebud
Den Tid i de nordiske Lande.
Af Viinen Kong Ingi var bleven tung, —
Til Slutning af Girester tilsammen
Drukket var Skaal for Arvingen ung,
Og onsket var Lykke og Gammen:
Indlyset gaaer Bruden af Skuttilsvend
’I il Koven, hvor flettede Terner
Det Bnelte löse fra Brudens Lend,
Som glimrer af Guld og af Stierner.
Men Natten ei altid er Dagen liig,
Og Glfede tidt endes med Vaande; —
Det Bryllupshuus opfyldes med Skrig:
Landsfienden er forhaande.
Alt Ingi slummer i kongeligt Ruus —
Men Tid blev ei lang til at slumme;
Ubudne G i iester til Bryllupshuus
Med Bulder og Vaabenbrag komme.
Forvirret Kongen sig reiser op,
Det Silke-Da;kke afkaster, —
Uklaidet og ukiendt af fiendtlig Trop
I Morket til Aabredden haster:
Arbeidende svömmer han over den Aae,
Men neppe til Landet han rsekker,
För stivnet afKulde hans Fod kan ei staae,
I Sneen han nogen sig stnekker.
Er ingen, som skuer sin Konges Nöd?
Som hörer ham Hielp at paakalde?
Ei Nordmand den kan vfere fod,
Som kan sin Konge undfalde.
Nu kommer Raadolf; — han Kongen
seer,
Han hörer, hvor Kongen sig ynker —
Hvad! seer jeg Kongen, min Herre, her!
Hvad hörer jeg! — Kongen sig ynkerI
Ja, Raadolf! — det i Gaar jeg var,
I Gaar var jeg din Herre;
Jeg er ei meer, hvad for jeg var,
Her seer du vel ingen Herre.
Hvad taler du, Konge? var Raadolfs
Ord,
Sin Eed, sin Pligt at kramke,
Ikke for vel du Dine troer,
Naar saadant om os du kan tienke;
Saa reiser han Kongen stiv som Liig,
Selv sine Kteder afdrager,
Svobt i dem paa breden Ryg
Den frosne Konge han tager:
Til na:rmeste Huus han Kongen ba:r,
Tung under Byrden han stonner,
Ingi pleies, og Baglens H;er
Han modende siden lonner.
Lönne dig Gud, som Kongen bar,
Og med dine Klaeder ham skiultel
Du viiste, at du en Nordmand var,
Du viiste, din Konge du fulgte.
Ja lönne Gud hver, som haver Mod
At redde en Mand i Vaande,
Hvad enten han er af Kongeblod
Eller kun en graaskiaegget Bonde!
Ole Svendsen Bakke.
Det var i Borgesyssels Egn
Ved gamle Haldens Side,
I hoie Chor der sang en Degn
I Kirken den paa Ide.
Det var den Tid, da Carl saa gram
Mod Norge Vaaben forte,
Hver Mand gik ud at mode ham,
Kun faa paa Messen horte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
