Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du, soni hist af merken Uhr
Kiger freni, skuer ned fra de hoieste
Bierge,
Lig der laenge nok paa Luur,
Vaagen her seer du den, som skal vasrge;
List dig, kom kun, om du tor!
Jeg skal skrige, saa Folket skal hore mig
hiemme;
Rifljn haenger over Dor,
Den og ’Frommen dig, Bamse! skal
skrsemme;
Jaget over Bierg, over Dal,
Modig Tungen hainge du skal,
Ingen Boygd dig give Lye,
Hen ad Hekkenfield til skal du flye.
Du, som under Skyen vidt
Flyver om for at finde til Ungerne Föde,
For din sorte Kloe saa tidt
Maatte Lammene meenlöse blöde;
Hid du stirrer kun omsönst,
Her kun Harm maae du höre, livor
Bielderne klinge,
Her forgieves er din Konst,
Sait kun andensteds hen med din Vinge!
Raevens Unger — Hold dig til dem!
Den har mange, — fire til fem —
Lad dem doe, det lumske Pak!
Og med dem til dit Fiekl-Rede gak!
Saa skal jeg og mine Faar
Kunne vandre omkring her i Dalene
trygge;
Naar i Middag Solen staaer,
Under Buskene finde vi Skygge;
Gnesset voxer som en Skov
Der i Skyggen, hvor Draaben af Lövet
det feeder;
Markens Skaber vaire Lov,
Over alt han sin Godhed udbreeder!
Braender Torsten, Liven er der,
Hisset voxe saftige Brer,
Myren staaer af Molter rod,
Tuen sortner med Blaabaer bestroed.
Paa Sanct-Hans-Aften,
en Norsk Bondepiges Sang.
Ingen Qvel igiennem Aar
Har mod dig, Sanct-Hans-Qvel! dog
noget at sige —
See kun nu, hvor Marken staaer!
Er det ei som et Guds Himmerige?
Hver en Knop paa hver en Busk
Er udsprungen i Blomster og glindsende
Blade —
Kom, du hvide Ronne-Dusk!
Lad mig naae dig, — ei Green skal jeg
skade,
Böi dig! see, nu gior jeg et Hop,
Du skal lyse Rogstuen op,
Biselken hiemme glaider sig,
At i Haanden jeg kommer med dig.
Lad Troldhexen vanke om
Efter giftige Urt giöre Rynker i Panden;
Spye det gronne Trolde-Skum,
Mumie Ord, som hun laerte af Fanden; —
Jeg vil samle i en Krands
Tiritungen, Rodkollen, Blaaklokken, So-
leien, —
Siden faaer jeg mig en Dands,
I Mon ei snart skulde vaire paa Veien
Svend og Ole, Rasmus og Peer?
Nei, for tidlig endnu det er;
Lad mig kige frem en Gang,
Maaskee Skalkene hore min Sang;
Ja, hvad da! — de gieine den
Maatte hore; jeg synger dog ikke saa
ilde;
Frisk du synger, sagde Svend,
Da i Julen vi sidst var i Gilde,
I Da vi sang om Christian,
Som i Rog og Damp stod ved Masten
den hoie;
j Ingen kastede som han
Efter mig saa skalkagtigt et 0ie.
Svend jeg troede ikke for vel,
Men han er den airligste Siel,
j Skiönt jeg siden haver spurgt,
At han efter mig ofte har luurt.
_
Gid nu han og fleere kom!
Först jeg seer dem, saa skal jeg i
Grais-set mig giemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
