Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At Ravnen selv ei Rifter fandt deri,
Som klynkende saa tit dig floi forbi,
Og ingen Pynt til Hvilested fandt levnetr
Med hvasse Kloer den hugger i dit Bryst,
De fseste ei; og vred den Hyer tilbage
La vt til denFod, hvorVnglen og dens Mage
Gienkalde den med haes uafbrudt Rost.
Stig, Vandringsmand, fra fierne Fieldes
Tinde
Til Foden ned, skiul dig i Dalene,
Faer Havet om, dig dog forfolgende,
1 hver en Kant Horneelen vil oprinde.
Fiern nrevner man med Frygt det Navn,
den brer;
Nrerhos man for dens Fald og Doden
gruer,
Den Usle liig, som blodig Boddel truer,
Som over sig hans Svrerd at blinke seer.
Nrer ved dens Strand, som Mulm og
Morke skiulte,
Mens Spogelser og Varsels-Fugle skreeg,
Mens Bolgerne med Doden kom og veeg,
Og Storm og Hav med fajlles Strube hylte,
Jeg tumlet har. Af Rredsler ringet om,
Jeg Syner saae og leede Troldes Skare,
Jeg horte Skrig ved Lrengst-omkomnes
Fare,
Og frele Raab, der ned fra Stranden kom.
En Torden foer igiennem Himlens Vidde,
Og Lynets I’iil mod Biergets Bryst blev
skudt,
Men see! den paa det haarde Bryst
blev brudt,
Og styrtede, o Rredsel! ved min Side.
Uhyre Bierg!’ uryggelig du stod,
Du trodsede med Himlens trendte Vaaben,
Mens skielvende jeg saae Afgrunden aaben,
Og Haabets sidste Glimt min Siel forlod.
Naer ved din Strand, naar Dagens Lys
dig blotted,
Og tryg min Baad igiennem Sundet gleed,
Jeg skued tit din frele Nugenhed
Og haarde Krop, som frek med Tordner
spotted.
Skiont 0iet da jeg gruende nedslaaer,
Og nu ei meer dit sorte Horn mig skrekker
Blant Skyerne, i Soens Speil du strekker
Din Frelhed frem og knuseferdig staaer.
–––––*)
Men skal jeg blot ved dine Bredde hviler
Er ingen Stie, som forer til dig op?
Hvor 0iet fra din himmelhoie Top
Omvandre kan en Kreds af lange Mile;
Hvor, halv en Gud, ved Morgen-Solens
Glands
Mig selv jeg skal paa Himlens vestre Bue,
Fra Jordens Muld hoit loftet op, beskue,
Mit Hoved smykket med en Straale-
Krands.
Saa Tryggeson for paa din sorte Tinde
Stod skinnende og let om Hornet sprang;
(I Bierges Ryg han baned’ Giennemgang,
Ög Fiorden bod, hvor Fielde stod, at
rinde.)
Tre gange klang hans gyldne Skiold, og
bleeg
K ro b J etten frem, af hver forborgen Hule
Floi Dragerne, som rige Skatte skiule,
Og Trolde dybt i Morket for ham veeg.
Mod Skyerne sig da min Aand opsvinger,
Liig 0rnen i sin Flugt 0111 Fieldene,
Som mangen Kreds omflyver granskende,
Og folder paa en Pynt de brede Vinger;
Stolt speider han den vide Cirkels Rum,
Og fyrstelig opthronet paa sit Saede,
Beseer sin Egn, som snart med Vinter-
Klrede,
Snart Sommerd)ragt, forskiellig vexler om.
Forvovne Flugt, som Siel og Syn forvirrer!
Hvad useet Egn udfoldes rundt omkring!
Hvad Slegter boe i dens vidtstrakte Ring!
Umaalte Dyb, hvori mit 0ie stirrer,
Du synkede min usle Hytte ned.
Den hoie Skov i dunkle Skygger giemmes;
Hvert Field er jevnt; i snevre Rende
klemmes
Den Fiord, der flod som Oceanet bred.
Det stolte Skib blant Bolgers Skum sig
taber,
En udstrakt 0e indsvinder til et Skirer;
Den kiendte Havn og Soekyst er ei meer,
Det her Udeladte indeholder Episoden
med Thor og Troldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
