Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Storm.
Otorm har skrevet cn Fabel »Nattergalen«, hvis Moral slutter
saaledes:
»Naturen er den Musa, som dig kan
Den heldigste og bedste Sang indbkese.«
Han har ikke selv vidst, hvor godt han karakteriserte sin egen
Digtning i disse to Linjer. I et lykkeligt Oieblik har Naturen vaaret hans Musa
og lagt ham Toner paa Laiben, som aldrig vil glemmes; men den allerstorste
Del af hans ovrige Produktion savner netop den Oprindelighed, der giver
det evige Liv i Poesien; den er ofte fordringslos og tilforladelig, men gjor
ikke noget dybt eller sterkt Indtryk.
Edvard Storm er fodt i Vaage Prestegaard i Gudbrandsdalen den
2ide August 1749 °S Son af Presten Johan Storm. Da han var bleven
Student, opholdt han sig nogen Tid i sin Hj em bygd, og det er uden Tvivl
fra dette Ophold, hans lille Cyclus af gudbrandsdalske Sange stammer. Han
var ung, han var forelsket, han levede i en interessant og imponerende
Natur, — der har aabenbart i hele hans senere Liv ikke vaeret cn Situation,
der var rigere end denne. Intet Under, at den fremkaldte Digte, der ikke
alene staar hors de concurrence ligeoverfor Storms ovrige Arbeider, men
som tillige horer til det Fortrinligste i denne Gren af vor Literatur. Det er
ikke let at komme Naturen naermere, end Storm gjor det i disse Sange, —
undertiden er han saa mer, at man maa v sere Naturbarn for ikke at tage
Förargelse; men det skal ogsaa fremhaeves, at netop her kan den naive
Fremstilling vasre usigelig rorende.
Storms Fader billigede ikke hans Forhold til den Elskede — en
Bondepige Ragnhild fra Gaarden Hammer i Skovbygden , »og da Sonnen
forlod sin Fodebygd, som han aldrig mere skulde se, skede det
vist-nok med en dyb og resigneret Smerte over denne hans skuffede
LJngdoms-drom.« Der falder et vemodigt Skjasr over Afskeden mellem disse to, der
naar langt ud over det personlige Forhold: Ungdom, Natur og Elskpv, der
har liavt et kort Mode i Storms Digtning, tager nu Farvel; vi moder dem
aldrig saaledes igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
