Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad faaer man for Smag og for Vid?
Men naar lod Spadille ulönnet,
At man den opofred sin Tiid?
Til dig, som al Verden bekiender,
Spadille, almajgtige Kaart!
Min Sang sig da ydmyg henvender;
O! hvor er dit Navn ikke stort!
Din Skionhed, hvo kan den beskrive?
Du er en Gudinde, en Soel,
Hvis Straaler hver Spiller oplive
Fra sydlig til nordlige Poel.
En Frolichs skalkagtige Mine,
Der slagter Parterret, som Faar,
Kun synes mig haaslig at grine,
Naar du i din Ynde fremgaaer.
Thi du er mit Hiertes Armide,
Og jeg din Rinaldo i Baand;
Dig intet paa Jorden skal slide
Med List eller Magt af min Haand.
Om Krampe og Gigt skal forvolde
(Som tit i din Tieneste skeer),
At ei mine Fingre kan holde
Dig og dine Sodskende meer;
Saa skal du dog aldrig fortrsenges
Af dette dig hengivne Bryst,
Men smukt i en Ramme opha;nges
Mig daglig til 0inenes Lyst.
Levinden i Barselseng.
En Löves Frue Gemal nedkom engang
I Barselseng. Strax hele Skoven sang
Af Glaede; Dyrene lykonskende indnnde
Sig hos den stolte Regentinde.
Fra Morgen-Dimring og til Soel gik ned
Hun for Opvartninger ei havde Fred.
Blandt andre kom en nasseviis Rrevinde,
Et lille Ting, som nys var bievet til
Mamma
For fire smaae r0dhaar’de Unger:
Og her fandt hun kun een — Hvad
Haervaerk er det da,
Udbröd hun spodsk, for hvilket disse
Tunger
Saa ydmyg slikke eders Naades Lab,
Og spaerre op saa mangt et hykkelsk Gab
I Fry deskrig og dum Lovtale?
i Hvor disse Store dog med lidt kan prale,
i Og giore vidt og bredt af ingen Ting!
Jo men! det er en Sag! Nei, eders
Naade, bring,
Som jeg, tre fire Fostre frem,
See det, det har Respect, og Fynd og
Klem. —
Mon Barselkonen taug til den Bebreidelse ?
Bliv ved din Frugtbarhed, hun svared
smilende,
Af Pfibel man den storste Hob behover,
Jeg foder ikkun faa, men det — er Löver.
Sporg ei, hvor meget en Forfatter skrev,
Men altid sporg, hvor got og skiont det
blev? —
Lucil blev aldrig roest, fordi han kunde
byde
En stridig Strom af Vers fra odsle Pen
at flyde;
Skiont ogsaa dette Pund har noget Gavn
ved sig,
Saa lsenge Specerie til Krajmmerhuse
traenger,
Og det ei Mode blir
I Urteboderne at bruge reent Papiir.
Apollos Krone ei af Strophers Antal
hsenger,
; Hvor lidt skrev Persius, og blev udodelig?
Skogmete hass Torgjer Sjelle.*)
Stusle Sundags Kvelden eingong for me va,
Leitt va dae heime leva;
Tytingen va gjord, aat Skogjé strouk e ’sta,
Naeverskrukka tok ’ti Neva.
Knaft e komen va ’ti Ulvhusdalen trong,
Forr e bydja hoyre nogaa der, som song;
Maale tyktest me,
Dre e kjendest ve;
Agt paa detta lout e gjeva.
Best e gjonom Kjorre titta fram aa saag,
Minst vonast hena raakaa;
*) Dette og de to folgende Digtc er
nf-trykte efter «Norske Viser og Stev«. Tredie
Udgave ved Mans Ross. Kristiania 1869.
gjord, (rd udta.lt som »tykt« 1 eller r)
j moden. — Kjorre, Buskene. — raakaa,
I skulde vEere raake.
IO*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
