Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For var Sorgen for abstrakt, nu, da vi har fundet Noglen, bliver
den for konkret. Der kan blive Poesi af Alt, ogsaa af en langsom
Embeds-befordring, og et af de deiligste Digte i vor Literatur, Wergelands »Smukke
Skyer«, skyldes et feilslagent Haab om et Kapellani. Men idet Digteren i
dette Digt viser sin Elskede den glödende Luftkirke, har han forvandlet en
liden hverdagslig Begivenhed og löftet den ligesaa lioit over daglig
Pinagtig-hed, som hans Kirke i Skyerne er loftet over de Brostene, han slider. Noget
lignende har Rein ikke formaaet; hvad vi savner hos ham i alle de her
be-rorte Digte, er Overlegenhed, og det er altfor sandt, hvad han selv etsteds
siger: »Jeg er Sorgers svorne Traal*.
Forovrigt var et elegisk Drag ham medfodt; han havde
des-uden den begavede Mands berettigede Harme over Modssetningen i denne
Verden mel lem ydre Anseelse og indre Vaerd, og maaske tor man
ogsaa slutte, at en Folelse af bristende Evne riétop i Udovelsen af den
Kunst, som han elskede, har gjort ham mork. Det heder i Fortalen fra
1806: »Ved Vanen vistnok mer end ved virkeligt Kald er Lyst til
Digte-kunsten — jeg tilstaar det — bleven mig lidenskabelig. Det er muligt, at
dette kun er et i hoi Grad beskedent Udtryk, men sikkert er det, at det
var det umiddelbart Betagende, som manglede hans 1 )igtning. Hans bedste
Arbeider viser en alvorlig og aerlig Aand, der med Begéistring fordyber sig
i sit Emne, og det vilde vaere uretfaerdigt at negte, at der ofte ligger en
virkelig Folelse til Grund for hans Digt; men Ulykken er, at den bliver
liggende paa Bunden; den strommer ikke op gjennem det liele Digt, saa
det bliver varmt, gjennemsigtigt og klart. Man savner Oprindeligheden selv
der, hvor han er rammet af en virkelig dyb Sorg; man savner den i det
Satiriske, skjont det heder, at han skal have vaeret en sarkastisk Mand.
Et enkelt Leilighedsvers, som Traditionen har opbevaret, er fynd:gt i sin
Haan; men man soger forgjaäves denne umiddelbare Fynd i det Digt,
»Besky tterne«, som han selv har kaldt et xForsog i Satiren«, og i hans »Hymne
til Uforskammetheden« sukker man efter en Fastings elegante Kraft og lette,
legende, men rammende Ord. Ogsaa som geistlig Taler, hvor han forresten
nod stor Anseelse, synes han at have manglet Noget, der maa have va;ret
i na_>r Slegt med det, vi savner i hans Digtning. Den skeptiske Claus
Pavels mener, at han ikke var populaer nok, og hans overordentlig velvillige
Biograf Lyder Sagen udtaler, at han kraevede et dannet Publikum.
Jonas Rein var fodt i Surendalen den i8de Februar 1760. Af
Faderen, som var en laerd Prest, blev han dimitteret til Universitetet 1777
og tog senere baade theologisk Attestats og den saakaldte store
Philologi-cum. Han var Medlem af »det norske Selskab« og skriver i sin Elegi
Ved J. H. Wessels Grav«:
»Ung voved jeg for ham at synge
Og fik hans Vennesmil til Lön.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
