Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hor Lrenkernes Brag! —
Om Frengselet svrever den venlige Dag,
Og S0ger en Ritt for at trrenge sig ind,
Og gyde sin Balsom i martrede Sind —
Skue inden for Gittret til dybeste Vraae,
Ansprend dine 0ine, fortrel, hvad Du saae!
Et Aasyn, som Uskyld med Rolighed
lonner,
Som Frihed forskiönner.
Ei ene Du boer,
Hvor Klogskab opammés, og Vittighed
groer,
Fra Pol og til Pol dine Temple Du har,
Du trives i Hytten hos nogne Barbar;
Gvatimozin! siig, hvilken Guddom Du
saae,
Da hviiénde, rolig paa Baalet Du laae,
Mens zittrende, bange sig Luerne hreved,
Og Bödlerne breved’ ?
Hvis er denne Glands?
Hvem er det, Du rrekker saa herlig en
Krands?
Hvad er det, hiin frigjorteFange attraaer?’)
Han Doden opjager, og I )oden han naaer,
Tilkiaemper sig den af det undrende Raad,
Og trrenger sig frem giennem Modstand
og Graad,
Og iiler tilbage med bnendende Lrengsel
Til puniske Frengsel.
Du ^Eqvernes Skrrek! **)
— Ha dine er disse de mandige Trrek —
Med Spaden i Haanden 1 )u Purpuret tog,
Og modige Fiende under Aaget Du jog.
O! strerkt var dit Hoved, Du svimlede ey.
Du nedsteeg fra Hoyden ad rolige Vey,
Og atter, mere frie end det Rom, Du
ophoyed’,
Din Ager Du ployed.
Hvo styrker hans Aand,***)
Som Bregeret favner med stadige Haand,
Som Venner tilsmiler i Afskedens Skaal,
Og Doden inddrikker med gyseligt Maal "r
O Lys! som til Menneskets Vidne blev föd,
*) Regulus.
**) Qvinctis Cincinnatus.
***) Socratcs.
Du aldrig bestraaled’ en skionnere Död —
— Dog — hellige Gysen omsprender .
mit Hierte —
Hvi brever Du Hierte? —
Stands, dristige Sang!
Fra Himlenes Himle hor Harpernes Klang;
Afryst dine Lrenker, Du trrelbundne Jord!
Fölg Heltens de sikkre, de lysende Spor;
Han aabner Dig Friheds lyksalige Havn,
Hans Bolig er Himlen, og Jesus hans
Navn.
Ham jublende Lov, ham Velsignelse, Alrz
I Evighed vrere!
En Faders Sang ved sin moderlese
Datters Vugge.
Sov, bedste Pige! sodelig,
Savn ey din omme Moders Pleye,
Hun svrever venlig om dit Leye,
Som Engel hun omsvrever Dig.
End ey min Sorg dit Hierte saarer,
Frit tor jeg end udgrrede den;
D11 smiler kun til mine Taarer,
Naar blid Du vaagner op igien.
O elskte Billed’, som Du brer!
Kald Mindet om de svundne Dage,
Kald mig det troligen tilbage!
Hvad jeg har tabt, mig daglig lrer. —
Saa var det Smiil, hvormed hun talte,
Og lovede at vrere min,
Din Blidhed hendes Aasyn malte,
Og hendes Uskyld var som Din. —
Din Siel er end som hendes skion!
Hvo vogter den med kierligt 0ye?
Hvo vil med skyldfri Haand den boye,
Og soge i din Dyd sin Lon? —
Hvo skal advare mod de Farer,
Som vil omgive dine Fied?
Hvo viser Dig de skiulte Snarer,
Som lregges for Uskyldighed?
Sov, bedste Pige! södelig!
Vox, bliv din Faders Trost og Glrede,
Og lad hans Kierlighed dig lede —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
